- Project Runeberg -  Norsk marmor /
162

(1897) [MARC] [MARC] Author: Johan Herman Lie Vogt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ordentlig mægtige lag, baade af kalkspatmarmor og af dolomit-
marmor, hvilken sidstnævnte bergart efter de foretagne analyser
saavel i Hatfjelddalen (Gruplandshaugen), Hemnæs (Seljeli),
Skjærstad (Fauskeidet og Kvandal), vistnok ogsaa paa talrige
øvrige steder (ex. Arnø i Gildeskaal, Alpø i Steigen, Tjelde-
botn i Ofoten), er bestaaende af omtrent mathematisk nøiagtig
1 del kulsur kalk til 1 del kulsur magnesia1), og med aldeles
forsvindende jerngehalt (chemisk formel altsaa CaMgCgOe). Vi-
dere kan vi nævne, at den eiendommelige Leifsæfske plade-
marmor møder man ikke alene i Skjærstad, men ogsaa i Salt-
dalen, Gildeskaal, Steigen, Ofoten og i Sandtorv-distriktet, og
ekvivalent til den ligesaa eiendommelige rød-hvid-brogede Løv-
gafl-marmor er ogsaa kjendt i Ofoten. Hertil kommer, at de
paa saa mange steder i umiddelbar forbindelse med de mægtige
marmorlag optrædende jernmalme næsten overalt (nemlig ved
Næverhaugen, Dunderlandsdalen og Fuglevik, Tomø og Dønnæsø,
Seljeli, tildels ogsaa i Dolstadaasen) med paafaldende monotoni-
tet er udviklet efter en og samme type (jernglans med kvarts,
lidt epidot osv.; middels høi jerngehalt; næsten ikke noget
mangan; temmelig høi fosforgehalt; forsvindende lav svovlgehalt;
ikke noget titansyre); se herom nærmere i min ovenfor citerede
afhandling om Dunderlandsdalens jernmalmfelt2).

Foruden dette vigtige bevis, som vi henter fra skiktbyg-
ningens petrografiske identitet paa de forskjellige steder, kan vi
ogsaa tillægge det ganske stor vægt, at jeg ved mine forskjel-
lige studiereiser i Nordland har fulgt glimmer ski f er-marmor-
gruppens — og da navnlig marmor-etagens — udbredelse saa at
sige skridt for skridt over meget store udstrækninger, nemlig, kun
med afbrydelse af et par eruptivfelter, helt fra Hatfjelddalen og
Vefsen i syd frem til Salten og Sørfolden i nord, og, med nogle

*) Andre steder optræder mellemled mellem kalkspat- og dolomitmar-
mor (s. 21.)

2) Fuglestrandsfeltet (Hemnæs) og den største del af Dolstadaasfeltet
(Vefsen) adskiller sig forsaavidt fra de øvrige nordlandske jernmalm-
forekomster (i marmor-etagen), som malmen ved disse to lokaliteter
fortrinsvis er opblandet med granat, epidot og hornblende; samme
fosfor-, 8v0vl-, mangan- og titan-gehalt som ellers.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:53:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nomarmor/0172.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free