- Project Runeberg -  Norsk marmor /
119

(1897) [MARC] [MARC] Author: Johan Herman Lie Vogt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

gange omtalte studier (1. c., s. 1 og 5) over den græske mar-
mor: „Jeg O: Lepsius) kan kun bekræfte Deres (Vogts) opfat-
ning, at marmorens holdbarhed i almindelighed ikke er afhængig
af grovkornigheden. For strukturen af en marmor, som let
forvitrer og tilslut falder itu efter kalkspatkornene, har jeg i
mine afhandlinger over græsk marmor benyttet udtrykket Jøs-
kornighed“ („Zøskornigkeitu); altsaa „løsl korn“, eller let fra
hverandre sig løsnende korn.

I denne henseende forholder marmorsorterne sig forskjellig;
exempelvis er den finkornige marmor fra Pentelikon mere løs-
kornig (,,/oskurnigerj og forvitrer lettere end den grovkornige
marmor fra Paros. De nu i Athen boende billedhuggere siger
derfor, at den pariske marmor er „haardere* end den pente-
liske1); den er i virkelighedeu fastere end denne, da de enkelte
korn hefter fastere ved hverandre...............Marmoren fra Car-

rara forholder sig paa lignende maade som (den finkornige)
penteliske og forvitrer lettere end mange marmorsorter, som er
mere grovkornige."

Tilsvarende iagttagelser, nemlig at den grovkornige holder
sig mindst ligesaa godt eller endog bedre end den finkornige,
har man ogsaa gjort paa adskillige andre steder, — dog kun
under den forudsætning, at den grovkornige er af solid
struktur.

Saaledes fremholder G. W. Perry i en liden notits om „The
relation of the strength of marble to its structure“2), at solid
Vermont-marmor, som har noget større korn end den italienske,
om end ikke saa stort som den vanlige nordlandske kalkspat-
marmor, taaler det nordamerikanske klima meget bedre end den
italienske marmor, og han begrunder dette med, at individerne
hos Vermont-marmoren — ifølge mikroskopisk undersøgelse —
er meget bedre sammenknyttede, end tilfældet er med den ita-

*) Paa tilsvarende maade heder det ofte hos marmorarbeiderne i Kri-
stiania, at den aldeles tætte italienske blanc P er „blødere“ (skal
være: løsere) at bearbeide ond meget af den mere grovkornige (so-
lide, faste kalkspat-) marmor.

®) I Eng. and Min. Journal (New York), 17de okt. 1891.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:53:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nomarmor/0129.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free