Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saa hurtigt som i de engelske og nordamerikanske værste sten-
kuls-byer. Polituren vil alligevel, efter den for bergarter prak-
tisk vundne erfaring, altid være til en vis nytte, idet den —
selv efter at glansen er gaaet bort — medfører, at stenen er
bleven saavidt glat, at regn og sod ikke faar saa godt fæste, —
og soden vil vistnok under forholde som i Kristiania for mar-
morens friske udseende være endnu farligere end regnvandet.
Anvendelse af politur og politurens grad er forøvrigt et spørgs-
maal af rent økonomisk natur.
Hidtil har vi i hele denne fremstilling kun havt icalkspat-
marmoren for øie, idet erfaringen hertillands og i hele Europa,
for en del ogsaa i de Forenede Stater, kuu gjælder denne
slags marmor1). — Vedrørende ciWow^marmoren er der to
sær-momenter, som kommer med i betragtning; paa den ene
side den større chemiske modstandskraft, som her selvfølgelig
er meget heldig, men omvendt ogsaa den ikke saa solide struk-
tur, med deraf følgende noget huiere porøsitet. — Dolomitmar-
mor, som stammer fra den forvitrede overflade-skorpe, og som
er noget porøs, vil utvivlsomt — trods den forøgede chemiske
modstandskraft — ved udvendig brug ødelægges hurtigere end
god kalkspatmarmor; men kan man omvendt — paa tilstrække-
lig stort dyb under dagen2) — faa dolomitmarmor i samme
grad fri for porøsitet, som tilfældet er med god kalkspatmarmor,
saa vil denne dolomitmarmor temmelig sikkert være bedre skik-
ket end sin broder kalkspatmarmoren til at staa i fri luft i de
større byer. Navnlig bør man her se at faa fat i dolomitmar-
mor, hvor strukturen er mindre udpræget polygonal krumfladig,
men mere med lidt „takkede“ individer (s. 54, nederst). — Af
disse grunde kan jeg godt tænke mig, at hvid norsk dolomit-
1) Om dolomitmarmoren heder det i enkelte af de amerikanske frem-
stillinger, at den (paa grund af sin større chemiske modstandskraft)
skal holde sig bedre, andetsteds at den (paa grund af sin daarligere
struktur) skal holde sig daarligere end kalkspatmarmoren. Vi kan
her ikke overføre resultaterne uden samtidig at gaa ind paa parallel-
undersøgelser over den norske og den amerikanske dolomitmarmors
struktur; og hertil mangler jeg det fornødne material.
2) Maalet maa her være, ikke at komme 10, men 25—50 m under dagen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
