Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mythologiske figurer, i overnaturlig størrelse, af grovkornig
lysegraa marmor, med samme korn som den nordlandske Bal-
langen-marmor, men lidt lysere i farven; ved Schonbrunn, hvor
støtterne er omkring 125 aar gamle, har man benyttet den ty-
rolske Ratschinges-marmor; og ved Nymphenburg, hvor anlægget
er noget ældre, har man en lignende marmor. Alle disse støt-
ter har — udsat for vind og veir i gjennemsnitlig med rundt
tal halvandet hundrede aar — holdt sig ganske godt, og specielt
er de finere linjer f. ex. i ansigtstrækkene iJclce blevne forviskede i
nævneværdig udstrækning, og overfladen er ikke bleven ødelagt.
Derimod er støtterne undertiden blevne noget opspruhie efter
skilctfugerne, som ofte er stærkt fremtrædende, og har der først
her dannet sig en spræk, saa har vand og frost faaet aabnet
sig en god bresche ind i stenen, og angrebet har her medført,
at kornet langs selve sprækken er bleven noget smuldrende.
Men forøvrigt er komfastheden næsten overalt i behold.
Disse talrige støtter, lige ved to af Mellemeuropas aller-
største byer, af grovkrystallinsk marmor lærer os, at man ud-
vendig ikke bør anvende marmor med marker et skiktning; men
forøvrigt har marmoren klaret sig ganske bra’ baade mod de
chemiske og mod de mekaniske angreb.
I Wien har man — foruden de mange støtter af grovkry-
stallin, graa marmor i Schonbrunn-parken — staaende ude i fri
luft midt inde i tyk-byen ogsaa en del statuer osv. af egentlig
statuemarmor, baade af Carrara statuario og af den tyrolske
Laaser-marmor, som østerrigerne — og med rette — skatter
saa høit som billedhuggermarmor; af denne sidste marmor er
saaledes Grillparzer-monumentet, Ghega-monumentet, rigsdags-
frisen osv.; og vaaren 1896 har man af denne marmor afsløret
et nyt monument, over Mozart (i noget over legemsstørrelse og
paa postameutet med reliefs af amoriner osv.; fundamentet af
Sterzinger-marmor; alt billedhuggerarbeide af Laaser-marmor).
Vedrørende denne statue, som staar lige ved (bagenfor) operaen,
altsaa indenfor den bekjendte „Ring“, blev der for nogle aar
siden nedsat en særskilt, baade af kunstnere og mineraloger
bestaaende komité, for at afgjøre, om statuen skulde hugges i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
