Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fig. 6.
Kalkspatmarmor med „skriftgranit-
struktur“, fra Segelfor i Eødø. (Teg-
ningen gjengiver fire forskjellige in-
divider, betegnede ved forskjellig
slags stregning eller prikning og
ved ufarvet.)
de store spalteflader og endvidere ved et usædvanlig stærkt
korn, idet individerne ved en uendelighed af forgrenede fingre
sætter ind i hverandre.
Hvor den regionalmetamorfoserede kalkspatmarmor synker
ned til ganske fint korn, saaledes som tilfældet er med mar-
moren f. ex. fra Felstad paa Indereen, Tretlien i Skogns Mar-
kabygd og Gotvasli i Værran (kornstørrelsen hos den sidst-
nævnte kun 0.02—0.03 mm), beholder kalkspatkornene frem-
deles sine karakteristiske, forgrenede konturer. Særlig interesse
i disse tætte marmorbergarter frembyder undertiden nogle lidt
større „[>orfyriske" kalkspatkorn, som ligger indleiede i den
tætte grundmasse, og som aabenbart, som ogsaa Lepsius tidli-
gere har fremholdt for den attiske marmors vedkommende, dan-
ner det første embryonale trin til udviklingen af en mere grov-
kornig bergart.
Som vi ovenfor har omhandlet (se s. 29), holder den van-
lige nordlandske kalkspatmarmor jævnlig et par procent til-
blanding af fremmede, i ganske smaa individer udviklede mine-
raler, hovedsagelig kvarts, glimmer og grafit. Disse ligger for-
trinsvis udskilte netop paa grænsefiaderne mellem kalkspatkor-
nene; undtagelsesvis finder vi dem dog ogsaa midt inde i kor-
nene, og da fuldstændig omsluttede af kalkspaten (se s. 31).
Vedrørende den kontaktmelamorfoserede kalkspat-
marmor er med hensyn til strukturen først at fremhæve, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
