Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
marmor fra rÉgriønaftnetamorfoseret; først skal her omtales
den
regionalmetamorfoserede marmor, idet denne for os er
den vigtigste.
Mellem den regionalmetamorfoserede, oftest nogenlunde
grovkornede kalkspatmarmor fra Nordland, det trondhjemske
osv., og den omtrent gjennemgaaende meget mere finkornede
nordlandske dolomitmarmor møder vi en ganske fremtrædende
strukturforskjel, der ogsaa er af væsentlig betydning i teknisk
henseende. Denne forskjel kan i korthed betegnes derved, at
hos kalkspatmarmoren er individerne aldeles uregelmæssigt be-
grænsede, medens derimod „ dolomitspaten i bergarterne fornem-
melig optræder i krystaller, og selv i tætte, homogene aggre-
gater kan man mærke en bestræbelse efter ydre krystallin be-
grænsning, saa der resulterer en sukkerkornstruktur. Formen
for de i bergarter forekommende dolomitkrystaller synes næsten
udelukkende at være grund-rhomboederet, R; sjelden træffer
man spidsere rhomboédere. Følgelig er tversnittene tresidige,
sekssidige og rhombiske; paa grund af den tendens til at danne
bøiede flader, som karakteriserer dolomiten, blir omridsene ofte
krumlinjede og fortrykte“. (Citat efter H. Rosenbusch1).)
I analog retning gaar ogsaa tidligere undersøgelser af A.
Eenard og Th. Liebe2).
I de mikroskopiske præparater af den regionalmetamorfo-
serede kalkspatmarmor, fra Nordland og det trondhjemske, kan
aldrig mærkes nogensomhelst tendens til lovmæssig krystallin
begrænsning; de enkelte korn er aldeles uregelmæssige og gri-
ber ved kanterne, saaledes som gjengivet ved fig. 2, paa kryds
og tvers ind i hverandre. Og selve grænseliujerne mellem de
forskjellige individer er oftest stærkt zikzak-kruset, saa smaa-
*) „Mikroskopische Physiographie der Mineralien", 1885, s. 351—352.
2) A. Itenard, „Des caractéres distinctifs de la dolomie et de la calcite
dans les roches calcaires et dolomitiques du calcaire carbonifére en
Belgique“. Bull. Acad. Boy. Belgique. b. 47, 1879. — Th. Liebe,
Zeits d. Deutschen geol. Ges, b. 31, 1879, s. 764. — Se ogsaa Fr.
Zirkes „Lehrb. der Petrographie", 1894. III, s. 492.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
