Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
anvendelser, navnlig ved møbelmarmor, er den finkornige at
foretrække. Ved arkitekturmarmor derimod ønsker man
jævnlig en nogenlunde grovkornet marmor, og mod Carraras
statuemarmor — den mest grovkornede af samtlige Carrara-
varieteter — har mange, efter hvad flere baade norske og uden-
landske billedhuggere har oplyst mig om, netop at indvende, at
denne marmor, særlig hvor der handles om større statuer, er
noget for finkornig. Man foretrækker her, ved større statuer,
jævnlig en lidt mere grovkornig marmor (af kornstørrelse som f.
ex. Furuli-marmoren, med korn paa 0.5—1 mm, gjerne endog
korn paa 1—2 mm), fordi det lidt større korn meddeler bysten
mere liv og mere glans (reflex fra kornenes spalteflader), me-
dens den tætte eller finkornige marmor er altfor død.
Det kan her indskydes. at den bekjendte græske statue-
marmor fra øen Paros, den saakaldte „pariskeu marmor, der
ansaaes at være oldtidens ypperligste billedhuggermarmor, er
adskillig mere grovkornet end Carraras statuemarmor, nemlig
(ifølge Lepsius „Geologie von Attika) med kornstørrelse paa i
middel 1 — 2, selv op til 3—5 mm. — altsaa omtrent som hos
den vanlige nordlandske kalkspatmarmor. — Og vedrørende den
vakre alpine statuemarmor, fra Laas i Tyrol, som i senere tider
i ganske stor udstrækning benyttes som billedhuggermarmor i
Østerrige, ansees det netop som en fordel, at denne mar-
mor er noget mere grovkornig end den italienske billedhugger-
marmor. — Den nordlandske billedhuggermarmor, nemlig dolo-
mitmarmoren fra Furuli, har saaledes, hvor der handles om
større statuer, netop det korn, som for tiden i alle fald hos
mange kunstnere er mest efterspurgt.
Og hvor det gjælder arkitekturmarmor (til søiler, kapitæ-
ler, vægfliser osv.), er der mange arkitekter, som foretrækker
et endnu grovere korn. — Vistnok benyttes i udlandet de
tætte eller finkornige italienske og belgiske marmorsorter i me-
get stor udstrækning i arkitekturens tjeneste; men samtidig er
paa dette omraade ogsaa anvendt betydelige mængder af grov-
kornig marmor, endog med korn paa 3—4 mm’s størrelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
