Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Marmorens geologi.
De i de fossilferende formationer, fra cambrium til tertiær,
optrædende kalkstene er hovedsagelig opbyggede af organismer,
idet de indeholder en utallig mængde smaaskaller osv. af for-
skjellige dyrformer, som konkylier, koraller og enkriniter; disse
faste skaldele osv. er igjen sammenkittede ved kalkspat,
der ligeledes for den væsentligste del, direkte eller indirekte,
skylder den organiske virksomlied sin tilværelse1). Yidere flo-
der vi i kalkstenene jævnlig noget mekanisk tilblandet lerslam2)
og sand; stadig desuden noget kul eller bitumines substans, der
er de umiddelbare rester af organismernes organiske væv,
Foruden denne organogene kalksten kjender man ogsaa kalk-
sten dannet ved Idldeafsætning (kalktuf; den mexicanske onyx-
marmor, hvorom henvises til nogle bemærkninger under det
etterfølgende afsnit om marmor fra Mexico); muligens (?) kan
enkelte kalklag ogsaa være dannede paa havets bund, ved
umiddelbar chemisk bundfældning af den kulsure kalk; en saa-
dan proces vil kanske hist og her — dog i rent underordnet
maalestok — have gaaet for sig ved mundingen af elve. Herom
henvises til nogle ældre studier af Usiglio, angaaende betingel-
serne for afsætning af kulsur kalk paa havets bund; se ogsaa
nogle bemærkninger i det følgende, under afsnittet om dolomit-
marmor.
’) Det kan her i forbigaaende paapeges, at eggehvidesubstans udfælder
opløst kalksalt (f. ex. klorid) som karbonat (ifølge undersøgelse af
G. Steinmann); ogsaa kan henvises til bundfældning af kalkkarbo-
nat ved det ammoniumkarbonat, der udvikles ved forraadnelsen.
2) Kalklagene i Kristianiafeltets silur indeholder oftest forholdsvis
meget ler; de oversiluriske kalkstene sjelden saa lidet som 2—4%,
oftest 5—10, endog 15%; orthocerkalken 16—22% og megalaspiskal-
ken 35—40% ler (lerskifer).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
