Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
It r æg
109
Bræt
Bræg, s. mækkoin.
Sv. niekoni.
Bræge, v. mækkot; 2,
gin-haidct.
Sv. mekot.
Brægen, s. i, niækkom; 2,
gin-haidæbme.
Brække, v. 1, gaikkot; 2,
gar-hestet, garestet, bræk mig et Ulle
Stykke, garest munji uccanas; 3,
smækkot; 4, inaccot; niacastet; 5,
brække sig, vuofset.
Sv. 1, quokkartattet; quokkertet; 2,
skuolgelet; 3, inacestet; 4, vuokset.
Brækning, s. 1, gaikkom; 2,
garestæbme; 3, smækkom; 4,
mac-com; macestæbme; 5, vuofsem.
Brækkes, v. cuovkkanet.
Sv. 1, quokkoret} 2, mutkanet; 3,
cuoukanet; 4, skuolgetet; 5, jaggaret.
Brækning, s. cuovkkanæbme.
Bræm, s. 1, buddestak: 2,hælbme;
3, viergge. Sætte Bræm paa, 1,
buddit; buddestet; 2, viergget.
Sv. i, puddest; puddestak; 2,
par-must; 3, pard. 1, Parmustet;
2,pud-destet; 3, pardet.
Bræm s, s. laufca.
Sv. 1, lauca; slauca; 2, klacce; 3,
porev.
Brændbar, adj. i, buliš;
2,buo-. letatte; 3, cakkidatte.
Sv. puolis.
Brændbarhed, s. bulišvuot.
Brænde, s. 1, muorak,
boald-I demmuorak; 2, cærg, et uklovet
Styk-. \e Brænde. Skaffe Brænde, murrit.
i Sv, 1, muor; 2, poldemas.
Brænde, v. A. 1, boalddet, han
brænder Kul, boalddemen læ cinaid;
. I, brænde med Knusk det
smer-•ende Sted, duovllot; 3, lovkidet;
1, om Kuhlen, boltotet; 5, om Solen,
Toarddet, Solen brænder stærkt,
bæi->a.s goardda fa raset; 6, brænde
Brændevin, vuosšat, vine vuosšat;
afbrændt Vin, vušsujuwum vidne.
B. 1, buollet, Ilden brændte ikke,
i buollam dolla; han brændte sig som
Barn, mannan bali; denne Ved
brænder snart op i saadan Kulde,
dak muorak forg bullek daggar
bolasen ; 2, cakkat, jeg saa Brandene
brænde endnu, oidnim raddid ain
cakkamen; 3, brænde, være
brændende, aissanet; 4, brændes af Kulde,
bolttut. Som letteligen brænder, bulis,
tor Ved brænder lettere, bedre end
raa Ved, goikke muorak bulisabbo
læk go njuosskas muorak.
Egenskaben, bulišvuot. Brændende, \,
cak-kis; 2, caggad, cakkat. 1,
Caggis-vuot; 2, caggadvuot; cakkadvuot.
Sv. A. 1, poldet, brænde Tjære,
Brændevin, tarveb, vinab poldet; 2,
om Solen, kordet,’ Solen begynder
at brænde, peive kordegota. B. 1,
puolet, Huset brænder, kote puola;
2, cakket, Uden brænder endnu,
er ikke endnu udslukt, tollo cakka;
3, snjuketet; 4, snjuvet; 5, quorbet.
Som letteligen brænder, puolis.
Puo-lisvuot.
Brænden, s. A- l,boalddem; 2,
duovllom; 3, lovkidæbme; 4,
bolto-tæbme; 5, goarddem; 6, vuoššam.
B. 1, buollem; 2, cakkam; 3,
aissa-næbme; 4, bolttum.
Brændehugger, s.
niuoraid-cuoppe.
Brændemangel, s. i,
muorra-vadne; 2, muoratesvuot.
Brændevin, s. buollevidne,
Sv. puolemvin.
Brændestabel, s. muorrafidno.
Sv. muorafmo.
Brændoffer, s. boaldemoafler.
Sv. puollemværo.
Brændsel, s. se Brænde.
Bræt, s. 1, fiello; 2, til Slæder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
