Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Indledning. Tiden før 1835
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 9 —
Hedemarkens Fogderi, Ringerike, Jæderen og forøvrigt nogle faa
Bygder dyrkede tilstrækkeligt Korn for eget Behov, eller endog lidt til
Salg. Hvorvidt de Fold, som opgives virkelig var almindelige eller
maaske er noget høit beregnede, er nu ikke let at afgjøre.
Husdyrbruget stod i Almindelighed paa et ringere Standpunkt
end Agerbruget. Husdyrene var vistnok de samme som nu, men
Landmændene havde i det store taget ikke fundet det rette Syn paa
Husdyrbrugets Betydning.
Hornkvæget blev overalt knapt fodret, maatte om Vinteren nøies
med Halm og Hø fra naturlige Enge og om Sommeren med Havnegang.
Denne ansaaes som en Nødvendighed, der fremhæves i Beretninger fra
forskjellige Steder, at Kvægavl aldrig kan faa nogen større Betydning
i Distriktet, fordi det mangler gode Havnegange. Saalænge Dyrkning
af Fodervæxter var omtrent ukjendt og de smaa Forsøg med dyrket
Eng, som her og der fandt Sted kun tilsigtede at tilveiebringe
Vinterfoder, kunde det heller ikke ventes, at Husdyrbruget skulde tage Opsving,
naar Underholdet i Sommertiden var afhængigt af magre Havnegange.
Staldfodring synes man dengang ikke at have tænkt paa. I
Fjeldbygderne med deres rige Havnegange artede Forholdene sig vistnok
bedre i denne Henseende, men her var man tilbøielig til at holde
storre Besætninger, end Beholdningen af Vinterfoder gjorde tilraadeligt,
for ved det større Antal Dyr at nytte Sommerhavnen bedre. Kvæget
kom udsultet paa Havn, en Del af Tiden gik hen før Dyrene kom
saa i Huld, at nogen Afdraat kunde paaregnes. Det var almindeligt
over hele Landet at en rigelig eller en efter vore Begreber endog
kun tilstrækkelig Fodring, hos den store Mængde af Landmænd var
omtrent ukjendt.
I Sletbygderne var det en ikke ualmindelig Opfatning, at
Kvægholdet var en ulønsom Del af Økonomien, et nødvendigt Onde, som
man ikke kunde undgaa, fordi Korndyrkningen krævede Gjødsel og i
Husholdningen kunde man ikke undvære Melk, Smør og Kjødspiser.
I Fjeldbygderne og paa Vestlandet hvor Agerbruget, paa Grund
af Høiden over Havet og den dyrkede Jords ringe Udstrækning havde
mindre Betydning, medens de rige Havnegange begunstigede Kvægholdet,
indtog dette vistnok en betydeligere Plads, men heller ikke her blev
det saaledes drevet, at det kunde give den Indtægt, som efter
Forholdene burde kunnet paaregnes.
I Almindelighed fandtes ikke andre Kvægstammer end de, som
horte hjemme i Distriktet. Vistnok kjendes enkelte Forsøg med hol-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
