Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
TILLÆG. Skjaldekvadene har altid tiltrukket sig opmærk-
somhed og været genstand for tolkning lige fra oldtiden af. Snorre selv
har anvist vejen, idet han i sin Håttatalskommentar har stillet vers
op i prosaisk ordfolge i erkendelse af, at ordenes rækkefølge ikke
sar umiddelbart gennemskuelig. Noget af det første man kon til at
beskæftige sig med, såsnart de lærde studier i det 17. arh. begyndte,
rar at forklare skjaldekvåad og eddadigte, og vi. har set, at Worm
og andre gærne onskede forklaringer. En af de forste, der gik i lag
med dette arbejde, var Magnas Ølafsson (vers af Jarlaségur
un fok mn EJ 6 Sso mn på Skardså (Ilofudlausn mm: m1.),
GudmunduråÅndrjesson (Voluspå, Iåvamål). I det 18.
arh. møder vi mænd som Jon Olafsson d. ældre (1705 -79)
og hans navnefælle Jon Ølafsson d. yngre (1729— 1811), hvem
verstolkningen i lleimskiingla VI især skyldes. Gud m. Magna s-
son (d. 1798) fortolkede versene i Egilssaga,. Jån Johnsonius
(1749-—1826) dem i Njåla. Især var det præsten Gunnar ”Påls-
son (1711—91), der optrådte som særlig kender på dette område
og som stærkt blev benyttet af den Arnamagnæanske kommission;
ham skyldes f. eks. tolkning af versene i ISXormåkss. (1832), men hans
tolkerry var i det hele ret ufortjænt, hans sproglige kundskaber er
meget ufuldstændige, hans kritik så godt som ingen og hans smag
umulig. Endelig bår nævnes Skåoli Thorlacius og fremfor
alt Finnur Mågnusson, der oversatte eddådigtene og for-
tolkede en mængde vers. — Om alle disse gælder det, at deres tolk-
ning er såre mangelfuld; tekstbehandlingen var, hvad der var und-
skyldeligt, meget ukritisk og mangelfuld, benyttelsen af hånd-
skrifterne ikke mindre; også skortede det naturligvis pa filologisk
indsigt og metode. Heller ikke forstod man endnu ret skjaldedigt-
ningens væsen og ånd. Et grelt eksempel på tolkningen er f. eks.
Sk. Thorlacius? forklaring af Pørsdråpa Eilifs, hvor han allevegne
ser obscåne omskrivninger, hvor der ingen er. En ny epoke indtræder
i det 19. årh. ved R. Rask, der selv tænkte på at skrive et skjalde-
lexicon,; men især ved Sveinbjårn Egilsson, hvis hoved-
fortjæneste netop ligger på dette område. llan forklarede mange
enkelte sagaers vers. hvoraf endel er trykt (fortolkningen af versene i
Gisli Sårssons s., i Snorra Edda, Fornmannaségur og Scr. hist.
Isl.); men han har i sit store Lexiconpoeticum givet en
fortolkning af så godt som alt, hvad der kan henregnes til skjalde-
digtning. Hans store betydning ligger ikke alene deri, at han klart
indså, at man forst og fremmest måtte have nåjagtige udgaver eller
afskrifter af alle de håndskrifter, der kunde komme i betragtning,
men også og navnlig i, at han lige så klart indså, at der var å n d og
12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
