Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SÅ
han kalder dem »norsk-islandskeg 1 denne henseende var
Jessen på den rigtige vej.
I anledning af denne og andre afhandlinger skrevGrundt-
vig så sit andet vægtige indlæg” i ”sagen:TERm EN fol telkesnes
gamle literatur” nor sk, ”e Ler tel Elle hk hes
landsk og dels nordisk? (18569) For! Fsoserihenee
imodegå og afkræfte de fremkomne indsigelser og hævde sin
tidligere opfattelse, delvis ved at fremdrage nyt stof som sprog
og kenninger. Ganske vist blotter han visse svage sider hos
Jessen, men beviset for, at denne m. h. t. digtenes alder havde
uret, blev ikke leveret. Et par andre afhandlinger forbigås her.
Derimod må en, der fremkom fra norsk side, nævnes, G.
Storms Om den samle mm 07 romere
(1869). Han er rede til at erkende Islændernes selvstændighed
og litterære ret både m. h. t. skjaldedigtning og sagaskrivning,
medens han hævder, at eddadigtene tiltrods for deres håje
alder, dog ikke kan være danske. Denne afhandling stiller
således sagen på det cneste rigtige standpunkt, og hermed var
sagt det afgérende ord m. h. t. alt væsenligt, undt. hvad edda-
digtenes alder angik.
I forbindelse med omtalen af denne strid, der førte til et
positivt resultat af stor betydning, må et arbejde af K.
Maurer endnu omtales: Ueber die ausdricke:
altnordische, altnorwegische u. altislåndisehe sprache (1867);
det er en overmåde mærkelig og betydningsfuld afhandling,
tiltrods for titlen det forste virkelig kritiske arbejde angående
den gamle litteratur. Titlen angiver, hvad afhandlingens hoved-
formål var, nemlig at drofte, hvilken betegnelse for det gamle
sprog var den mest korrekte. Dette soges vist ved gennemgang
af litteraturen stykke for stykke. Forf. hævder, at titlen »or-
disehe sprache« bør bruges om norsk-islandsk (»nordgerma-
nisehe« om alle de nordiske sprog), »altnordiseh« om sproget
til omkr. 1200, »mittelnordiseh« om sproget til reformationen.
For at belyse og bedre begrunde sin opfattelse behandler han i
72 anmærkninger de enkelte litteraturværker kritisk og ud fra
håndskrifterne. Disse anmærkninger svulmer ofle op til hele
vidtloftige afhandlinger og optager 182 sider (petit) imod den
egenlige afhandlings 50. Maurers resultater er på mange punk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
