Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
sprachen (i Grundriss der germ. Philol. 3. udg.), samt den
righoldige Abriss der urgermFauntllteh rets
En i det hele meget god og kortfattet fremstilling har ende-
lig A, Heu’slerToivel i Ati sam stelhe Sele bene
tar bue he (1913)
I denne sammenhæng bår rektor Jon Porkelssons
(1822—-1904) forskellige grammatiske arbejder nævnes, som
Athugasemdir um islenzkar målmyndir (1874), Breytingar å
myndum vidtengingarhåttar i fornnorsku og fornislenzku (1887),
Beyging sterkra sagnorda i islenzku (1888—94) og endelig fsl.
sagnord med pålegri mynd i nutid (1895). Alle disse afhand-
linger udmærker sig ved forfs. ualmindelige grundighed og
nåjagtighed.
Frå de senere år er der’et utalfal sær altihfaledinkerete
om forskellige æmner og punkter vedrorende det norsk-islandske
sprogs historie at anføre, men vi kan kun nævne nogle af de
vigtigste. Der er for det forste flere afhandlinger vedrørende
germanske sprog overhovedet, der også vedrører nordisk, som
f. eks. E. Sievers’ (f. 1850) forskellige afhandlinger, især
Zur accent u. lautlehre (1878), V. Thomsens beråmte
afhandling Den gotiske sprogklasses indfly d-
else på den finske (1869) af gennemgribende betyd-
ning, K. Verners (18416—96) epokegårende afhandling: Eine
ausnalme derterstenttaultietenIstelheselbhnnse
(1876), der med et slag ikke blot gav forklaringen på et hidtil
ikke forklaret fænomen, men tillige gav stødet til en helt ny
retning indenfor og udvikling af den germanske filologi over-
hovedet. Særlig fortjæner også at nævnes J. Marstranders
bog: Bidrag til det nor’s’k’elsipinioferslekseoneke
iIlrland (1915), der på mange punkter har kastet et nyt lys
over norsk sprog i det 9. og 10. årh. Af særafhandlinger ved-
rørende nordisk kan nævnes F. Lefflers (Låfflers;
f£. 1847) forskellige afhandlinger særlig om omlyd og brydning:
I-omljudet (Nord. tidsskr. f. filol. II; 1873—76), Om
vomljudetaf%,i og ei 1 de mordfspnalkkdene Eos
univ. årsskr. 1877; her også om brydningen) osv. Danskeren
J. Hofforvy (1855—97; professor i Berlin) udgav Kons o-
nantstudier (Arkiv II; 1883), der behandler vigtige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
