Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DY
I denne forbindelse ma et navn ikke forbigas, Thomas
Bartholin d. yngres (1659—90); 18 år gammel blev
han professor i historie, kgl. antikvarius 1681, Ian gjorde
store samlinger til Danmarks historic og i reskriptet til Heide-
mann 1685 anbefales han som den, der skal »samle alle de for-
nemste islandske historiske skrifter, som cre at bekomme og
dennem til trokken at forfærdige«. Heller ikke udgav han, som
dog havde en så udmærket amanuensis som Arne, noget old-
skritt, men han skrev og udgav det ovf. nævnte bindstærke
værk: Antiquitatum Danicarum de causis contemptæ a Danis
adhue gentilibus mortis libri tres (1689). Dette værk bugner af
lærdom, og det er fuldt af citater fra sagaer og oldkvad, der
helt eller delvis er optagne deri, hvilke, som får bemærket,
rimeligvis skyldes Arne. For fremdragelsen af den gamle
litteratur havde værket en stor betydning.
På Island foregik en rig virksomhed på flere mader —
en Bjørn på Skardså’s virksomhed kan blot nævnes —, og her
blev de første udgaver af historiske sagaer hesårgede
ved Porlåkur Skulasons s6n, bispen bordurPborlåksson
(1637—97) til Skålholt; han udgav Landnåma, Kristnisaga,
Islendingabék alle 1688, samt den store Olaf Tryggvasons-
saga 1689; det var naturligvis alt kun tekstudgaver og, som
rimeligt var, ukritisk besørgede (Olafssagaen beroede fornemme-
lig på Flatobogen). Disse udgaver fik dog en stor betydning.
I Sverrig udfoldedes imidlertid den stårste udgiver-
virksomhed, og her møder vi først navnet Olof Verelius
(1618—82)"). Han var en begavet og efter datidens mål en
særdeles vellærd mand, der havde rejst og studeret i udlandet.
Ved Axel Oxenstiernas støtte kunde han folge sin historisk-
antikvariske studielyst og forfattede »Epitomarum historiæ
Sviogothicæ libri quatuor« (trykt 1730) m. m. Som universi-
tetskansler gjorde Magnus de la Gardie ham til professor anti-
quitatum patriæ 1662; som sådan læste han over oldsproget,
de gamle love, runer m. m. Han erhværvede sig ret gode kund-
skaber i oldsproget og var i det hele en skarpsindig og redelig
forsker. Han lavede sig selvet glossarium: Index lingvæ
ly) Se Gådels bog s. 212 fl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
