Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
om gamle historiske begivenheder og personer. Interessen
for dem havde iovrigt tidligere ytret sig på en umiskendelig
måde.
Allerede 1619 mærkes hans virksomhed, og i 1622 udgik
fra kongen et cirkulære til bisperne om at »opsøge og antegne
alleslags antikviteter og dokumenter«; der medfulgte en for-
tegnelse over disses arter, deriblandt er »documenta historica
manuscripta«, samt runeindskrifter »i sten eller træ udhugne«
osv. Dette cirkulære bragte Ole Worm resultater; selv rejste
hau ikke omkring for at undersoge monumenterne (uagtet det
[623 blev ham overdraget at rejse omkring på offenlig be-
kostning), og det er på forhånd givet, at indskrifter aftegnede
af mænd, der hverken besad kendskab til runetegnenes betyd-
ning eller det sprog, hvori indskrifterne var aflattede, ikke
kunde blive rigtig gengivne. Personlig har Worm sikkert
også folt vanskelighederne. Hans egne kundskaber i oldsproget
var naturligvis mangelfulde eller omtrent ingen. Worms forste
skrift var »Fasti danici« (1626) i 3 boger, hvoraf den forste
handler om kalendervæsen i almindelighed, den 3. indeholder
den i et bibliotek i Jylland fundne, på membran skrevne rune-
kalender med forklaring; 2. udg. 1643 noget foroget. Dernæst
udgav Worm sit første egenlige runetolkende skrift: »Tulshåj
sive monumentum Stråense in Scania« (1628) — »som det
første forsog ... fortjæner dette skrift endnu opmærksomhed
og en skånende bedåmmelse« siger allerede Werlauff. Otte år
efter udkom hans forklaring af Tryggevældestenen (1636) og
samme år hans »Danica literatura antiquissima, vulgo gothica
dicta«, om forskellige runealfabeter og om runeskriften over-
hovedet. 16351 udkom 2. udg. af dette vigtige værk der uk at
meget foroget. Det består her af den egenlige »litteratura
runica«, der falder i 30 kapitler, (om ordet rune og dets oprin-
delse, om runearter og -former, runernes betydning og række-
folge m. m.). Som kilder anfores — foruden oply sninger fra
Arngrimur —, biskop Brynjélfur Sv einsson, Magnus Olafsson,
Edda, Scallda [2: den 1. grt. afh. i Sn. E.), Hav amal hin gåmlu, Vå-
luspå, Snorre, Saxo, (det norske) runedigt. I et appendix
meddeles Kråkumål, skrevet med runer, tilligemed oversæt-
telse, Egils Håfudlausn og Skåldatal — en meget viglig publi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
