- Project Runeberg -  Nogle Tanker til Overveielse angaaende vor Missionsgjerning /
146

(1881) [MARC] Author: Simon Emanuel Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nogle Tanker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

146

paa dette. Et Land aabner sig for Christendommen, og saa
er da ogsaa Folket Christne!: Man komme og se! Og det
turde nok hænde, at det ved en nøiere Undersøgelse skulde
kunne befindes, at man ogsaa under Læsningen af Kirkehistorien
ofte hildes i Vildfarelse med Hensyn til denne Sag.

Men er nu Missionen ikke nogen exceptionel Opgave og
ikke nogen fra den almindelige præstelige Gjerning forskjellig,
men kun en under særegne ydre Vilkaar modificeret Skikkelse af
denne, saa synes det da ogsaa at maatte være utvivlsomt, at
der ikke til den behøves noget særegent Kald. Det synes, for
at tage et nærliggende Exempel, ikke mere nødvendigt at søge
et specielt Kald til Missionstjenesten, naar Kaldet til præstelig
Virksomhed allerede er der, end søge noget særeget Kald til at
blive Præst inden den eller den bestemte Menighed. Som der
jo ikke er den mindste Tvivl om, at enhver, som er Præst, er,
hvad den theoretiske Betragtning af Kaldet angaar, berettiget
til at søge hvilketsomhelst Kald, han vil, saaledes synes ogsaa
hans Kald til den præstelige Gjerning at maatte qualificere
ham til at søge sig ind i Missionsarbeidet, uden at han vilde
kunne siges at behøve noget bestemt Fingerpeg i Retning af
den specielle Gjerning. Practisk seet er der naturligvis en
meget stor Forskjel paa det at staa som Præst for den ene eller
anden Menighed inden samme Landskirke, og paa det enten at
være Præst inden en christen Kirke eller være Missionspræst,
og denne Side af Sagen komme vi senere til, men nogen
principiel Forskjel kan ikke indrømmes at finde Sted mellem
disse to Stillinger, saalænge man fastholder den væsentlige
Enhed mellem Missionsgjerningen og Kirkens selvopbyggende
Gjerning. Hvad nu det ovenfor leverede Bevis for denne
Sandhed angaar, saa indsees det naturligvis, at det ikke engang
er tenderet at skulle være noget Forsøg paa en fuldstændig
Orientering. Her kunde være meget at sige om denne Sag, og
Spørgsmaalet turde nok vise sig værd en grundig Bearbeidelse.
Der har jo gjort sig mange Tanker gjældende om Missions-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Feb 4 15:21:20 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nogletanke/0150.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free