- Project Runeberg -  Nogle Tanker til Overveielse angaaende vor Missionsgjerning /
144

(1881) [MARC] Author: Simon Emanuel Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nogle Tanker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

144

Vi anse det dernæst for historisk beviseligt, at der hvad dette
angaar slet ikke er nogen synderlig Forskjel mellem Udviklingen af
Missionens Gang og Kirkens indre Bevægelse. Der er, det er let
at se, hvad Kirkens extensive Udbredelse angaar, ofte gjort store
Sprang, ofte ved enkelte Mænd vundet et langt Stykke
fremad. Men ogsaa, hvad Kirkens intensive Væxt angaar, har
noget lignende fundet Sted. Hvor mange Navne findes ikke i
Kirkens Historie, der er epochegjørende, der har været
Udviklingens Bærere for lange Tider, til hvem en hel Række
Phænomener gjennem lange Tider maa, om Fremstillingen skal være
sand, føres tilbage? Kirkens Udbredelse og dens stødvise Gang
falder lettere i Øinene, men at det samme finder Sted med
dens indre Udvikling kan taalelig let paavises. Men nu vil
dog vel ingen lettelig falde paa at sige, at fordi Kirkens
Udvikling er stødvis og betinget for en væsentlig Del af sporadisk
optrædende, epochedannende store Aander, saa bør ogsaa den
sædvanlige, ordinære Forkyndelse af Ordet hvile. Det er disse
store Mænds Opgave at bære Kirkens Sag frem, det lærer
Historien, og derfor bør den almindelige, hverdagslige, af de
smaa og almindelige Redskaber udførte Virksomhed indstilles i
Paavente af de store Mænds Optræden. Ingen vil naturligvis
tale saa. Hvad Kirken med Hensyn til dens selvopbyggende
Virksomhed har at gjøre maa dog utvivlsomt være at
administrere Ordet og Sacramenterne gjennem de Redskaber, smaa
eller store, som Herren til enhver Tid giver den, ganske
overladende til ham selv at sende i sin Tid de store epochegjørende
Redskaber til dens Væxt. Den vilde dog vel, ved i
Forventning af saadanne Redskaber ikke at benytte de Midler, den har
faaet til sin Opbyggelse, groveligen forsynde sig og ganske
misforstaa sig selv. Men, kan ikke her Analogien trækkes ogsaa til
dens haliertiske Virksomhed? Vil ikke ogsaa Kirken her tage
feil, om den slaar sig til Ro og siger, at den ikke bør
missionere, fordi de store Redskaber ikke er den skjænket? Det er
mig umuligt at tænke mig det ene af disse Spørgsmaal
besvaret bekræftende og det andet benægtende, uden paa Basis af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Feb 4 15:21:20 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nogletanke/0148.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free