Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnstjerne Bjørnson (1832–) - Gamle Heltberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
481
i hvert vindu sad to, én just prøvede eggen
paa den nyslebne kniv i den blækkede pult.
Gjennom tvende aabne mm var det dørgende fuldt.
Lang og slaapen, i balvdrøm, paa yderste linje
sad og grunded for sig seiv Aasmund Olavsen Vinje:
Anspænt og mager, med farve som gibsen,
bag’ et kulsort,- umaadeligt skjæg Henrik Ibsen.
Jeg, den yngste i laget, gik og vented paa parti,
indtil nyt kuld kom ind, over jul Jonas Lie.
Men >»manden»:, vor chef paa det logiske tog,
»gamle Heltberg« af alle var den snurrigste dog!
I pelsstøvler stod han, i hundeskindstrøie
(for astma og gigt maatte kjæmpen sig bøie).
Ei skindhuen skjulte lians pande, den høie,
hans klassiske drag og hans mægtige øie.
Nu krumbøid af smerte, nu reist af sin kraft,
hau kasted stærke tanker, og han kasted ikke lavt,
Kom lidelsen værre, og den mødtes igjen
af viljen i hans sjæl, og han tog som et spænd
mod anfald paa anfald, hans øine fiammed,
og hænderne sig knytted, som om dybt han sig
skammed,
fordi han havde veget en stund! ja, da var vi,
dybt slagne af det store i kampen, da bar vi
et billede hjem fra hin stormende tid,
da der suste gjennem landet en » Wergelands-ridi. !
Der var kræfter i de karle, som var med paa hin leg,
der var vilje i de kræfter, som den gang steg.
Nu stod han der tilbage, forglemt i sin krog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
