Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Sebastian Cammermeyer Welhaven (1807–1873) - Dyre Vaa - Det fredede træ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
257
Da blev det for alvor et stadigt ord,
at Dyre var kari for at gaa som Thor,
mod trold og mod bjerg-uhyre.
»Helst nåar det er mørkt«, tænkte Dyre.
Det fredede træ.
Ved Sognefjorden paa gaarden Slinde,
der er den stolteste bh*k at finde;
paa Hydnes-haug, over kjæmpens ben,
strækker den vidt sin kraftige gren,
og holdes i ære,
og kan sin alder mod skyen bære.
Mens trær og lunde tyndes og ældes,
den holder sig frisk og skal aldrig fældes
thi bonden siger, den har i arv
sin frodige vekst af en kjæmpes marv,
og i dens skygge
er godt at vandre og godt at bygge.
Dens bark tør ingen rive og riste,’
og ingen tør bryde dens løv og kviste;
hvert spirende stråa, hver urt, der gror
i birkens ly paa den hellige jord,
vil bonden spare,
skjønt Ijaaen skal gjennem engen fare.
Naår birkens skinnende løv er borte,
og engen er hvid og skyerne sorte,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
