Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Robinson Crusoe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 31 —
igjen ifølge med elleve andre. Slik som de var klædt var det
umulig at se hvilken nation de tilhørte, men spanieren klargjorde
situationen i en fart baade for dem og mig. Først henvendte
han sig til mig, pekte paa folkene og sa: «Her, min herre, ser
De endel av dem hvis liv De har frelst.» Derefter vendte han
sig til de andre og forklarte dem hvem jeg var. Nu traadte de
en efter en hen til mig, ikke som sjøfolk og tarvelige mennesker,
men som om de skulde være adelsmænd eller ambassadører og
jeg en konge eller feltherre. Deres taksigelser var yderst
hjertelige, men allikevel med en understrøm av alvor og fasthet som
gav et udmerket indtryk, og de hadde overhodet saa meget bedre
manerer end jeg selv at jeg knapt visste hvorledes jeg skulde ta
imot dem og endda mindre hvorledes jeg skulde svare paa hvad
de sa.
Den beretning de gav mig om sin ankomst til øen og sit
ophold der efter min avreisej er saa merkværdig og saa rik paa
begivenheter som mine tidligere oplevelser vil kaste lys over at
jeg anser det for rigtigst at bevare den for mine efterkommere.
Jeg vil ikke længer tynge handlingen! ved at fortælle i førsle
person, noget som vilde tvinge mig til tusenvis av gange at skrive
«sa jeg», «sa han», «han fortalte mig», «jeg sa ham» o. s. v. Men
jeg skal gjøre rede for hvad der foregik saa nøiagtig som
spaniernes fortælling og det jeg selv saa og hørte paa øen gir mig
anledning til.
For at kunne gjøre dette i en mest mulig sammentrængt og
forstaaelig form maa jeg gaa tilbake til de omstændigheter
hvorunder jeg forlot øen. Først maa jeg endnu engang nævne at jeg
hadde sendt Fredags far og den gamle spanier (de to som jeg
hadde reddet fra de vilde) over til fastlandet, som jeg dengang
tok det for, for at hente spanierens kamerater. Hensigten dermed
var at frelse dem fra den skjæbne som nær hadde rammet deres
landsmænd, og at skaffe dem foreløbig hjælp. Om mulig skulde
vi saa efterpaa forsøke i fællesskap at finde en utvei til frelse.
Paa det tidspunkt da disse to drog avsted paa sin ekspedition
hadde jeg ikke mere grund til at tro at min befrielse var nær
end jeg hadde hat i løpet av de tyve aar som jeg hadde
tilbragt paa øen. Endnu mindre hadde jeg nogen forutfølelse av
at et engelsk skib snart skulde opdage mig og og ta mig med sig.
Det maatte derfor være en voldsom overraskelse for de andre
da de kom tilbake og ikke bare opdaget at jeg var væk men
desuten fandt tre fremmede mennesker paa øen som hadde sat sig i
besiddelse av alt som fandtes der.
Det første jeg forhørte mig om var imidlertid’hvorledes de
selv hadde hat det pa tiuren; jeg vilde nødig at der skulde være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
