Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256
mere over min stilling, og hvor litet denne sum kunde hjælpe mig
til at komme frem i verden, besluttet jeg at reise til Lissabon for
at prove om jeg ikke kunde skaffe mig underretning om tilstan
den’ paa min brasilianske plantage og om hvad der var blit av
min kompagnon, som for længe siden maatte ha anset mig for dod.
I denne hensigt foretok jeg en reise til Lissabon, hvor jeg
ankom i den folgende april maaned. Paa alle disse reiser var jeg
trolig ledsaget av min gode Fredag, der ved alle leiligheter viste
sig som en paalidelig tjener. Da jeg kom til Lissabon, var jeg til
min store glæde saa heldig at faa opspurt min gamle ven, kap
teinen paa det skib som hadde optat mig ved den afrikanske kyst.
Han var imidlertid blit gammel, hadde opgit sjoen og sat sin søn,
som alt var ute over ungdomsaarene til at fore skibet, og denne
drev endnu stadig handel paa Brasilien. Den gamle mand kjendte
mig ikke igjen, og jeg hadde ogsaa vanskelig nok for at kjende
ham; men han husket mig straks da jeg sa ham hvem jeg var.
Da vi begge med stor varme hadde git vor glæde over at for
nye det gamle bekjendtskap luft, forhorte jeg mig naturligvis om
min plantage og min kompagnon. Den gamle fortalte mig da at
han ikke hadde været i Brasilien paa ti aar, men han kunde
forsikre mig, at da han drog derfrå, var min kompagnon endnu
i live; men de kuratorer som jeg hadde indsat ved siden av ham
til at føre tilsyn med min part, de var begge døde. Han mente dog
at jeg vilde faa gode efterretninger om utviklingen av min plan
tage; ti paa grund av den almindelige antagelse at jeg hadde lidt
skibbrud og var druknet, hadde kuratorerne avgit indberetning
angaaende utbyttet av min part til styrelsen for de offentlige fi
nanser, og denne hadde da lagt beslag paa mine eiendom, for i
tilfælde av at jeg aldrig vendte tilbake, at gjøre krav derpaa, nem
lig paa en tredjedel til kongen og to tredjedele til klosteret San
Agustinho, som vilde anvende dem dels til fattigvæsenet, dels til
indianermissionen; men ifald jeg seiv igjen optraadte med krav,
eller nogen anden som min arving gjorde fordring paa eiendom
men, da skulde den atter bli utlevert, med undtagelse av de aar
lige indtægter eller det heles avkastning, som var blit anvendt i
velgjorende oiemed og ikke kunde tilbakebetales. Men kapteinen la
til at han var sikker paa at styrelsen for den kongen hjemfaldne
part og provedidoren eller forvalteren for klosteret hele tiden hadde
ført skarp kontrol med at indehaveren av plantagen, altsaa min
kompagnon hvert aar avla regnskap for indtægten, av hvilken da
begge paa rette maate hadde tat min andel i besiddelse.
Nu spurte jeg kapteinen om han visste hvor meget min kom
pagnon hadde bragt plantagen op, og om han holdt det for uma
ken værd at se til den, eller om jeg muligens, ifald jeg reiste der-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
