Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
-vilde medføre det, men ikke indlate mig med dem, medmindre
noget mere end hvad jeg nu visste av, skulde tilskynde dertil.
Med denne beslutning gik jeg ind i skogen, og gik videre, saa
stille og tyst som mulig, med Fredag tæt efter i hælene paa mig,
til jeg naadde kanten av skogen, paa den side som var nærmest
dem, saa at bare en snip av skogen laa imellem dem og mig.
Her kaldte jeg sagte paa Fredag og viste ham et stort træ som
stod yljterst i skogkanten, bod ham liste sig bort til det og saa
melde mig om han tydelig kunde se hvad de foretok sig. Det
gjorde han og kom straks tilbake og fortalte at han tydelig kunde
se dem der; de sat alle om sit maaltid og fortærte kjøtet av en
av sine fanger; en anden laa bundet paa sanden et stykke fra dem
og skulde dræpes næst efter ham. Dette satte min hele sjæl i
oprør, især da Fredag la til at det ikke var nogen av hans folk,
men en av de skjeggede mænd han hadde fortalt mig om, som
var kommet til deres land i baaten. Straks han nævnte den hvit
skjæggede mand, blev jeg grepet av forfærdelse. Jeg gik hen til
træet, og saa tydelig i min kikkert en hvit mand som laa paa
strandbredden, bundet paa hænder og fotter med kalmus eller et
slags siv, likesaa at det var en europæer og at han hadde klær paa.
Der var et andet træ med et litet krat bakenfor, omtrent femti
skridt nærmere. de vilde end det sted hvor jeg stod. Jeg saa at
jeg ad en liten omvei kunde komme dit, og at jeg da bare hadde
halvt saa langt at skyte. Derfor stagget jeg min heftighet, skjont
jeg var i det sterkeste sindsoprør, drog mig et snes skridt tilbake,
til jeg kom bakom et krat som strakte sig langs min vei, og naadde
saaledes frem til træet; derved kom jeg til at staa paa en liten
forhøining, som gav mig fuldstændig utsigt til dem i omtrent otti
skridts avstand.
Jeg hadde nu ikke et øieblik mere at miste. Nitten av de
skrækkelige umennesker sat sammen paa marken i en tæt klynge,
og hadde just sendt de andre to bort for at slagte den stakkars
kristne og bære ham, maaske stykke for stykke til sit baal, og disse
to stod alt bøiet over ham for at lose baandene om hans ben. Jeg
vendte mig til Fredag: «Nu Fredag, gjor nu som jeg siger dig.»
Fredag var straks villig. «Saa maa du gjore akkurat som du
ser mig gjøre, Fredag, og ikke forsømme noget av det.» Saa satte
jeg fra mig den ene musket og fuglebøssen; Fredag gjorde det
samme med sine, og saa sigl?t jeg med den anden musket paa de
vilde og bod ham gjøre det samme. Saa spurte jeg ham om han
var færdig, og dertil sa han jo. «Saa skyt paa dem!» sa jeg, og
I samme øieblik fyrte jeg los.
Fredag hadde tat saa me?et bedre sigte end jeg, saa at han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
