Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
den ytre vold eller indhegning, i en hast som et menneske der
ikke kjender den jord han træder paa, og ropte til mig, før jeg,
fik tid til at spørre hvad det gjaldt: «Aa herre — herre! Aa
sorg — ondt!» — ’«Hvad er paa færde, Fredag?» spurte jeg. «Aa
der borte,» sa han, «en, to, tre kano! en, to, tre!» Herav drog jeg
den slutning at det var seks kanoer, men fik paa mit spørsmaal
vite at det kun var tre. «Godt, Fredag,» sa jeg, og prøvde at
sætte mot i ham, «vær ikke ræd.» Men jeg saa at den stakkars
fyr var frygtelig opskræmt; han hadde kun en eneste tanke: at
de vilde var kommet tilbake for at soke ham op, skjære ham
istykker og fortære ham. Den stakkars fyr skalv saa at jeg knapt
visste hvad jeg skulde gjøre med ham. Jeg trostet ham efter
bedste evne, og sa at jeg jo var i likesaa stor fare som han seiv,
og at de vilde spise op mig likesaavel som ham; «men,» la jeg
til, «vi maa vaage os i kamp med dem! Kan du det, Fredag?»
— «Mig skyte,» svarte han, «men der komme mange store tal.» —
«Det gjør ikke noget,» sa jeg, «vore geværer skal nok sætte dem
som vi ikke dræper i skræk.» Saa spurte jeg ham om han vilde
forsvare mig, naar jeg vilde forsvare ham, om han vilde hjælpe
mig, og gjore netop som jeg bod ham. «Mig dø, herre,» svarte
han, «naar du si mig dø.» Saa gik jeg og hentet en god dram
rom til ham; jeg var nemlig meget sparsommelig med min rom,
saa jeg endnu hadde en god del derav tilovers. Da han hadde
drukket den, lot jeg ham ta begge fuglebøsserne, som vi altid
førte med os, og la dem med store svanehagl, saa store som smaa
pistolkuler; seiv tok jeg fire musketter og ladde dem med jern
stykker og fem smaa kuler; hver av mine pistoler ladde jeg med
et par kuler, og saa hængte jeg som vanlig min store sabel uten
slire om mig og gav Fredag hans oks i haanden.
Da jeg hadde utrustet mig saaledes, tok jeg min kikkert og
gik op paa bakken for at se hvad jeg kunde opdage. I kikkerten
saa jeg straks at der ialt var en og tyve vilde, tre fanger og tre
kanoer, og at deres foretagende bestod i at holde et seiersmaaltid
— i sandhet et barbarisk maaltid, og at deres erende her i intet
skilte sig fra deres vanlige som jeg tidligere hadde iagttat.
Jeg la endvidere merke til at de ikke var gaat i land paa
det samme sted som tidligere, da Fredag flygtet fra dem, men
nærmere elveoset, hvor stranden var lav og en tæt skog strakte
sig næsten ned til stranden. Denne omstændighet i forbin
delse med min avsky for det umenneskelige foretagende hvor
til de hadde indfundet sig her, fyldte mig med saadan forbitrelse,
at jeg steg ned til Fredag igjen og sa til ham at jeg var fast
bestemt paa at gaa ned til sjøen imot dem og dræpe dem alle,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
