- Project Runeberg -  Robinson Crusoe : liv og eventyr. 1 /
140

(1919) [MARC] [MARC] Author: Daniel Defoe Translator: Thomas Vetlesen With: Keeley Halswelle
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

140
mange maaneders arbeide, og skjønt det hadde kostet endnu flere
maaneder at sætte «den paa vandet.
Med denne selvbeherskelse førte jeg næsten et aar et, som
man kan tænke sig, meget sat og tilbaketrukket liv, og da mine
tanker med hensyn til min stilling nu var kommet fuldstændig
til ro derved at jeg overlot mig til forsynets styrelse, saa syntes
jeg at jeg i virkeligheten levde meget lykkelig i alle henseender
naar mangelen paa selskap undtages.
I denne tid dygtiggjorde jeg mig ogsaa i alle de haandfær
digheter som mine fornødenheter drev mig til at lægge mig efter
og jeg tror jeg ved leilighet kunde bli en flink snekker, især naar
jeg betænkte hvor litet verktoi jeg hadde.
Desuten opnaadde jeg ogsaa en rent uventet fuldkommenhet
i at lage mit stentøi; jeg drev det nemlig til at lage dem ved hjælp
av en pottemakerskive, hvad jeg fandt langt bekvemmere og be
dre, fordi jeg nu kunde lage karene runde og symmetriske, mens
de før hadde været meget stygge at se til. Men aldrig tror jeg,
hadde jeg været mere kry av min egen ydelse, eller gladere over
noget jeg hadde opfundet, end da jeg var istand til at gjore mig
en tobakspipe. Og skjont den da den var færdig, kun var en
plump, styg tingest og som de andre lersaker kun var brændt rød,
saa var den dog haard og fast og lot roken gaa igjennem, og saa
ledes var jeg i hoi grad tilfreds med den. Ti jeg hadde altid været
vant til at roke tobak; der hadde ogsaa været piper paa skibet; men
jeg hadde først glemt dem, da jeg jo ikke visste at der vokste
tobak paa oen, og da jeg siden atter gjennemsøkte skibet, hadde
jeg ikke kunnet fincle nogen.
Ogsaa i mine kurvmakerarbeider gjorde jeg fremskridt, og
laget en hel mængde for mig nødvendige kurver, saa godt som
min opfindsomhet tillot det, om just ikke meget vakre, saa dog
meget,haandterlige og bekvemme, for i dem at gjemme forskjel
lige ting eller bringe dem hjem. Naar jeg f. eks. ute dræpte en gjet,
saa kunde jeg nu hænge den op i et træ, renske den og skjære
den op og bære kjøtet hjem i en kurv; likedan med en skildpadde:
den skar jeg op tok ut eggene og et par stykker av kjotet som var
nok for mig, bar alt det hjem og lot resten forelobig ligge. Like
ledes brukte jeg store dype kurver til at ha mit korn i, som jeg
gned ut av aksene straks de var tørre, rensket og gjemte i store
kurver.
Jeg merket nu at mit krudt begyndte at minke betydelig, og
det var en mangel som det var mig umulig at erstatte; derfor tok
jeg under alvorlig overveielse hvad jeg skulde gjøre naar jeg ikke
længer hadde noget, d. v. s. hvorledes jeg da skulde fælde en gjet.
Som før omtalt hadde jeg i det tredje aar av mit ophold her fan-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:49:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nocrusoe/0142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free