Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
paa mange aar hadde bragt over mine læber. — Jeg vender nu
tilbake til min dagbok.
De n 28. juni. Efter at være noget forfrisket ved en søvn
jeg nød, og da anfaldet var helt forbi, stod jeg op, og skjønt den
skræk drommen hadde sat mig i var meget stor, tænkte jeg dog
paa at feberen vilde indfinde sig igjen den næste dag, og at det
gunstige øieblik nu var kommet til at skaffe mig noget til min
forfriskning og hjælp om jeg atter skulde bli syk. Det første jeg
gjorde var at fylde en stor firkantet kurvflaske med vand og sætte
den inden rækkevidde paa mit bord ved sengen, og for at berove
vandel dets kulde og febervækkende egenskap, heldte jeg en pot
rom i det. Derefter tok jeg et stykke gjetekjøt og ristet det over
kullene, men kunde ikke spise stort. Jeg forsøkte at gaa litt om
kring, men dertil var jeg for svak og desuten i bevisstheten om
min ulykkelige stilling bedrovet og tung om hjertet, da jeg frygtet
for at anfaldet skulde komme igjen næste dag. Til aftensmat tok
jeg tre skildpaddeegg, som jeg stekte i asken og spiste, som vi
siger, fr; skallet, og det var den første bit mat i hele mit liv, saa
vidt jeg husker, hvortil jeg bad Gud om hans velsignelse. Da jeg
hadde spist, provde jeg atter at gaa, men var fremdeles saa svak
at jeg neppe kunde bære min bøsse — ti uten den gik jeg aldrig
ut, og derfor gik jeg bare et litet stykke, satte mig saa ned paa
marken og saa ut over havet, som just laa rolig og glat foran
mig. Som jeg sat der saaledes, randt folgende tanker mig i sinde:
Hvad er vel denne jord og dette hav, hvorav jeg har set saa
meget? Hvorledes er de blit til, og hvad er jeg seiv, og alle andre
skapninger, vilde og tamme, dyr og mennesker — hvorfra stam
mer vi? — Visselig er vi skapt av en londomsfuld magt som har
dannet jorden og havet, himmelen og luften; — hvem kan det
være? — Jeg maatte ganske naturlig gjore den slutning: det er Gud
som har skapt alt. Godt — og halvt forundret maatte jeg drage
den næste slutning: hvis Gud har skapt alt sammen, saa styrer
og regjerer han ogsaa alle disse skapninger og alt som vedrører
dem; ti den magt som kunde skape alt sammen, maa ogsaa være
istand til at styre og regjere dem alle. Men er det tilfældet, saa
kan intet hænde sig inden kredsen av hans skapning uten hans
vitende og anordning. Men hvis intet hænder uten hans vitende,
saa vet han ogsaa at jeg er her, og at jeg er i denne skrækkelige
stilling, og hænder intet uten hans anordning, saa er alt dette
hændt mig efter hans anordning.
Jeg kunde ikke finde noget som stod i strid med disse følge
slutninger, og det gjorde derfor et desto større indtryk’paa mig at
Gud nødvendigvis paa forhaand maatte ha bestemtalle mine til
skikkelser, at jeg efter hans anordning var kommet i denne min
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
