Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
merkelige historie jeg maaske i sin tid skal fortælle. Begge kat
tene hadde jeg tat til mig. Men hunden hadde, den dag jeg lan
det med min første ladning, av sig seiv sprunget overbord og
svømmet i land, og var mig i mange aar en paalidelig tjener;
den hentet til mig alt som jeg trængte, og som den kunde bære,
og erstattet andet selskap for mig; jeg ønsket bare at den kunde
tale med mig, men det var en umulighet. Jeg fandt som sagt
ogsaa penner, blæk og papir, og holdt omhyggelig hus dermed,
og det vil vise sig, at saalænge mit blæk varte, nedskrev jeg noi
agtig alle hændelser; men da det var opbrukt, kunde jeg det ikke
længer, ti det var mig ikke mulig paa nogen optænkelig maate
at lage blæk.
Dette mindet mig om at jeg, trods alt hvad jeg hadde sam
menhopet, dog endnu manglet mange ting. Hertil horte en spade,
en hakke og en skuffe til at grave og bortskaffe jord med, der
næst synaaler, knappenaaler og traad. Hvad linned angaar, saa
vænte jeg mig snart og uten synderlig vanskelighet til at und
være det.
Denne mangel paa verktoi gjorde at ethvert arbeide faldt mig
meget tungt, og der gik næsten et helt aar før jeg fik mit pæle
verk eller min indhegning aldeles færdig. Pælene eller stolperne.
som var saa tunge at jeg bare saavidt kunde løfte dem, tok det
lang tid at fælde og tilhugge i skogen og endnu mere at fore.
hjem, saa at jeg mangen gang brukte to dage til at fælde og fore
hjem en eneste av dem. og saa en tredje til at drive den ned i
jorden; til det sidste oiemed brukte jeg i begyndelsen et tungt
træstykke, men siden faldt det mig dog ind at bruke et av jern
kobenene; men ogsaa efterat jeg hadde faat fat paa det, var ned
drivningen av disse pæler eller stolper et moisommelig og træt
tende arbeide.
Men jeg behovde jo ikke at bry mig om det trættende ved et
foreliggende arbeide, ti jeg skjonte jo jeg hadde tid nok til det,
og ikke heller hadde jeg, na ar dette var fuldfort noget andet ar
beide, saavidt jeg kunde forutse, naar undtages at streife om paa
«en efter levnetsmidler, og det gjorde jeg næsten daglig.
Nu begyndte jeg alvorlig at overveie min stilling og de vil
kaar hvori jeg var hensat, og jeg nedtegnet en skriftlig beretning
om min stilling, ikke saa meget for at efterlate den her paa ste
det til personer som muligens kunde komme hit efter mig, ti
sandsynligvis vilde jeg kun have faa efterfolgere, som snarere for
at hindre mine tanker i stadig at ruge derover og gjore mig be
drovet. Og da min fornuft litt efter litt begyndte at, bli herre over
min fortvilelse, begyndte jeg ogsaa, saa godt jeg kunde, at trøste
mig seiv og stille det gode op mot det onde, for at fremhæve min
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
