Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
overmaate megen tid og anstrengelse, især at hugge stolperne ned
i skogen, føre dem frem til pladsen og drive dem ned i jorden.
Som adgang til dette sted indrettet jeg ikke nogen dør, men
en kort stige som jeg loftet over efter mig, naar jeg var inde.
Saaledes var jeg, syntes jeg, fuldstændig indgjærdet og forskanset
mot hvadsomhelst, og sov derfor trygt om natten, hvad jeg ellers
ikke hadde kunnet gjøree, skjønt det senere viste sig at al denne
betryggelse mot fiender som jeg frygtet fare fra var overflødig.
Indenfor denne indhegning bragte jeg nu med umaadelig
stræv alle mine rigdomme: mine levnetsmidler, ammunitionen
og de andre forraad som jeg ovenfor har omtalt, og satte derefter
mit rummelige telt op derinde, og for at sikre mig mot regn, som
er meget voldsomt her paa en viss del av aaret, gjorde jeg det
dobbelt, først et mindre inderst og utenfor eller over det et større,
som jeg dækket med en presenning som jeg hadde fundet mel
lem seilene.
I længere tid sov jeg nu ikke længer i sengen som jeg hadde
ført med mig i land, men i en hængekøi, som var udmerket god
og som hadde tilhørt styrmanden.
Ind i teltet bragte jeg nu alle mine levnetsmidler og i det
hele alt som ikke kunde taale fugtighet, og efterat jeg hadde bra gt
al min eiendom i sikkerhet, lukket jeg den dør jeg hittil hadde
holdt aapen, og gik som sagt ut og ind ved hjælp av en kort stige.
Da jeg hadde fuldført dette, begyndte jeg at grave mig en huie
i bakken, forte al jord og al sten som jeg grov frem ut gjennem mit
telt og la dette op indenfor indhegningen i form av en terrasse,
saa at granden der blev omtrent halvanden fot forhøiet. Saa
ledes fik jeg like bak mit telt utgravet en huie som tjente til kjel
der for min bolig.
Men det kostet megen rnøie og tok mange dage før alt dette
var færdig. Jeg maatte derfor ta fat paa enkelte andre ting imens,
som ogsaa for en del sysselsatte mine tanker. Efterat jeg nemlig
hadde lagt min plan til indretning av telt og kjelder, hændte det
netop paa den tid, just som der fra en tyk, mørk sky faldt et
voldsomt regnsky!, at der blinket et lyn, fulgt av det vanlige tor
denskrald. Jeg blev da overmaade forskrækket, ikke saa meget
ved lynet som ved den tanke der lynsnart for gjennem mit hoved:
«Aa mit krudt!» Ti mit hjerte skalv ved tanken paa at et eneste
lynnedslag kunde gjøre ende paa hele mit krudtforraad hvorav,
som jeg mente, ikke alene mit forsvar, men ogsaa tilveiebringel
sen av levnetsmidler var avhængige. Jeg var paa langt nær ikke
saa ængstelig for min egen fare som for at mit krudt skulde
ta fyr.
Dette gjorde et saa sterkt indtryk paa mig at jeg, saasnart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
