- Project Runeberg -  Robinson Crusoe : liv og eventyr. 1 /
37

(1919) [MARC] [MARC] Author: Daniel Defoe Translator: Thomas Vetlesen With: Keeley Halswelle
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

37
den op, for at vise at den var tom, og at jeg gjerne vilde ha den
fyldt. Straks ropte de paa nogen av sine kamerater, og saa kom
to kvinder med et stort lerkar, som formodentlig var brændt i
solen; det satte de ned til mig, og nu sendte jeg Xury i land med
mine krukker, og han fyldte dem alle tre. Disse kvinder var
likesom mændene fuldstændig nokne.
Nu var jeg forsynt med rotter, med kom — hvad slags det nu
var — O g med vand, og forlot de venlige sorte. Derpaa seilte jeg
videre i omtrent 11 dage, uten at vaage mig i land, indtil jeg
foran mig, i omtrent fire eller fem mils fråstand, saa en kyst
springe et langt stykke frem i havet, og da dette var meget rolig,
styrte jeg betydelig længer tilhavs, for at omseile odden. Da jeg
«Jeg blev snart overbevist oni at de skulde andensteds hen
tilsidst hadde gjort dette, idet jeg holdt mig et par mil fra land,
skimtet jeg tydelig land paa den anden kant, ute i havet, og for
modet nu, hvad sikkerlig ogsaa var tilfældet, at odden maatte
være Kap Verde, og oerne de elter Kap Verde opkaldte Kap
verdiske oer. De laa ganske visst endnu i betydelig avstand, og
det var ikke let at avgjore hvad jeg helst burde gjore, ti hvis jeg
skulde faa sterkere vind, kunde jeg hverken naa det ene eller
det andet.
Under denne tvil gik jeg meget tankefuld ihd i kahytten og
satte mig ned der, mens Xury hadde roret. Da ropte gutten plud
selig: «Herre, herre, et skib med et seil!» Den dumme gut
var næsten sanseslos av skræk, ti han frygtet for at det nodven
digvis maatte være et av vor husbonds skibe, som var utsendt
for at forfolge os; men jeg visste vi var kommet langt nok til at
være utenfor deres rækkevidde. Jeg skyndte mig dog straks ut av
kahytten, og saa nu straks ikke blot skibet, men ogsaa hvad slags
det var, nemlig en portugiser, som rimeligvis skulde til Gulnea
kysten for at handle med negrene. Men da jeg iagttog den kurs

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:49:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nocrusoe/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free