Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 2 —
Saaledes begynder Sars sin Norges politiske
Historie. Som dette gjælder det hele Folk,
gjælder det Kvinderne og deres Reisning. Historikere
siger, at der er Tidsaldre, som har sat dybere
Spor i Menneskeslegtens Aandsliv og Moral end
det 19de Aarhundrede. De maa da glemme, hvad
dette Aarhundrede har bragt Kvinderne. I intet
andet Aarhundrede har det hændt, at den halve
Menneskeslegt har reist sig til aandelig og
økonomisk Frigjørelse, til Selvstændighed og Erhverv.
Og hverken Følelsens Frigjørelse eller borgerlig
Selvstændighed har norske Kvinder faaet som
Fund eller Gave. Ved Arbeide og Kamp er
Friheden vundet.
Naar egentlig den første bevidste Opposition
hos Kvinderne har begyndt, er ikke godt at faa
opsporet. Den bryder ikke offentlig frem førend
i Camilla Colletts Forfatterskab. Men vi hører
før denne Tid, hvor den murrer rundt omkring i
Sindene og af og til giver sig Luft i oprørske
Ytringer. Misfornøielsen med Livets Kaar var
almindelig. „Jeg synes alle Fruentimmer burde
dø, naar de var 30 Aar gamle", sagde Christine
Treschow. Og Alf Collett fortæller i „Gamle
Christianiabilleder" om Fru Ditlevine Feddersen —
„en Dame, som dyrkede Sprog og Videnskaber,
hvilket Moden kun tillader Kjønnet inkognito",
og som roses af Tullin for hendes „ulignelige
Genie til Poesie" — at hun i et Brev til Søsteren
Mathia Anker bittert beklager sig over Kvinders
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
