Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sigurd lorsalfars Saga. 739
hende, hvorfor han der lod lave til et stort Gicestebnd; men da
Vistop Magne det horie, blev han bedrevet, tog en vis Sigurd
Prcest med sig en Dag, gik op til Slottet og lod Kongen hilse,
om han ilke vilde trine ud til Bistoppen, som havde et Ord at
tale med ham.
Kongen kom nu ud, med draget Svcerd i Hcende, sagde
Bistoppen venlig Goddag og bad ham at komme ind og tomme
et Berger med sig; men Bistoppen svarede: nei, mit Wrinde idag
er af et andet Slags; er det fandt, hvad jeg har hort, min Herre!
at du har i Sinde at forandre dig: forstyde din Dronning og
tåge dig en anden? Ja, sagde Kongen, det er ingen Logn. Da
svulmede Biskoppens Ansigt, og kun med Meie fik han sagt: hvad
har jeg da syndet, siden I har valgt mit Stift til der at be
drive en Gierning, hvormed I forhaacmer Guds Bud og den
hellige Kirke! Forunderlige, at I kan ville saa besiicemme Eders
kongelige Vcrrdighed og mit biskoppelige Kald; men da I vil
det, faaer jeg at giore, hvad der er min Pligt, i det jeg herved,
paa Gnds, Scmlt Olavs, Apostelen Peders og alle Helgenes
Vegne, hsitidelig forbyder Eder den Misgierning!
Sigurd Prcest, som siden blev Vistop, har selv fortalt, hvor
dan det fortnede for hans Oine, da han saae, hvor bistert Kon
gen gloede, men Vistop Magne stod som en Stette og syntes,
imens han talede, at rcelte Halsen frem, som den der var beredt til
at modtage, hvad der kunde felge af at have Svcerdet over Hovedet.
Uden at svare et eneste Ord, gik Kongen ind i Hallen, hvor
paa Bistoppen ogsaa begav sig hjem, og var da saa fornoiet
og glad, at han smilende hilste hvert Barn, han modte, og knipsede
med Fingrene. Det kunde Sigurd Prcest slet ilke begribe, og
sagde det for til ham: hvorledes, Herr Vistop! kan I dog nu
vcere glad? tcenker I da ikke paa, at Kongen vil lade Eder fele
sin Vrede, saa det var bedst at romme, jo for, jo heller. Kongen
gior mig neppe noget, sagde Bistoppen; men scet, hnn gjorde det,
hvem kunde da vel enste sig en bedre Ded, end at lade sit Liv
til Guds Wre, dee for den hellige Christendom og for mit Kald,
som det er at forbyde, hvad ei kan tillades. Jeg gjorde, hvad jeg
burde, og derfor er jeg glad!
Der blev uu snart Tummel i Byen, thi Kongen gjorde sig
strår reisefcerdig, lod flytte en stor Mcrngde Korn, Malt og Hon
ning ombord og seilede ned til Stavanger, for at giore Gildet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
