Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Magnus den Godes Saga. 565
Han faldt, den Giceve, ved Fitje-Gaard;
Men neppe falder, mens Norge staaer,
Den Pind, han satte for Ran og Nov,
Thi Bender mindes Kong Håkons Lov:
Den ganger vel seent dem ad Glemme!
Der kom lo Konger, som Olav het»,
Til Norges Land;
Dem keised Jarler, saavidt jeg veed.
Og Menig-Mand,
Kun for de lovet» enhver iscer
Hans Gods at frede med Rettens Svcerd,
De gav og Love, de Konger to.
Der gjaldt saa vide, som Nordmcend boe,
Men Lov var for dem deres Leste!
Tillad, Kong Magnus, jeg taler frit,
Ta’r Blad fra Mund,
Ei siger saa man om Leste dit
I Ulve-Sund!
Paa egen 3Ere har stel Forstand
Den Drot, som vredes paa fremsagt Mand
Hvis Vender lyve, saa lei og jeg.
Men heit de stge, du holder ei,
O Degling, hvad du dem har lovet!
Hvem raadte saa dig at rygge Ord,
Med Trods paa Svcerd!
Hust, venscel vorder ei Drot paa Jord
Ved troles Fcerd!
Med Svcerd i Belte og Kraft i Arm
Sit Ord man cere, trods Hevn og Harm!
For tyndt er Staalet i Konge-Hacmd
Til tit at preves paa Lefte-Vaand,
Det lcegge du, Magnus, paa Hjerte!
Hvem raadte Kongen i Bondens Gaard
At slagte Fce!
Det Hcervcerk Drotten kun slet anstaaer,
I Hjemmets Lee,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
