Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Magnus den Godes Saga. 559
5
Immer jeg spergcr paa selvsamme Viis,
Altid mig lyster at here hans Priis;
Kicerlighcd tvinger,
Strceber at naae ham paa Lcengselens Vinger!
Det var ham derfor en Hjerteus-Glcede, da Maguus Olavson
kom til Sverrig, og han tog imod ham med folgende Vers:
Hil dig, Konning! alt som en Mand
Hjem du stcevner med Mod i Bringe!
Favn ham kiccrlig, o Fcedrcland!
Favn ham, Liden og Stor paa Thinge!
Det vel havde, fer her i Havn,
Klcedt mig kienncst dig selv at gjceste;
Dog, har kicer du dit Magnus-Navn,
Du mig straffer kun til mit Bedste.
Sighvat fulgte nu, sciavelsom Dronning Astrid, Magnus til
Norge og kvad
Gild stce Lov for Gave sin.
Vist er den ei ringe.
For dit Liv, o Magnus min!
Her det, Folk paa Thinge!
Fodcs Son nu Fader liig.
Stiges stal da Fjeldc,
Fer man stuer Konge stig,
Klcedt i Dyd og Vcelde!
Sjette Kapitel.
Astrid og Alfhild.
Dronuing Astrid fulgte, som sagt, sin Stifson Kong Magnus
til Norge, og blev, som det sig burde, behcmdlet med al mulig
Hoiagtelse; men uu kom ogsaa Alfhild, sam var Kongens egen
Moder, til Hoffet, blev modtaget af sin Son med aabne Arme
og sat til Hoibords; og saa gik det som det pleier, at der stal
stcerte Veen til at bcere gode Dage. Alfhild tog det nemlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
