Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hellig-Olavs Saga. 411
Sommer saae man hverken til Skib eller Skat, man Horte der
imod, at Skibet stulde vcere forlust paa Veien, saa det kom ikke
til Fcero. Da sendte Kongen et andet Skib afsted i samme
Mrinde, og det kom rigtig i rum So, men siden hverken Horte
eller spurgte man det mindste til det eller til Follene derpaa, og
man gjorde stg da allehcicmde Gisninger om, hvor begge de
Skibe kunde saaledes blive af.
Fem og tresindstynende Kapitel.
Om Ketil Kalv og Thord Gudbrandssn, der kom i
Svogerssav med Kongen.
Om Hosten lod Kong Olav, inde fra Vigen af, gaae Forbud
for stg til Oplcmdet og gjorde vitterlig, at der vilde han nceste
Vinter reise om paa Gicrsteri, og det blev Alvor, saa Kongen
kom, gicestede Folket og rettede paa hvad Vrost han fandt, enten
i Henseende til Christendommen, eller i andre Maader.
Dengang nu Kongen kom op paa Hedemarken , da spurgte
man det Nyt, at Ketil Kalv beilede til Kong Olavs Halvsoster
Gunnild: en Datter nemlig af Sigurd Syr og Aaste, hvis Gif
termaal beroede gcmste paa Kongen. Aldenstund nu Ketil var
baade rig og velbyrdig, en forstandig og anseelig Hovding, og
hnvde desuden, som vi vok mindes, i lang Tid vceret Kongens
fuldtro Ven, saa gjorde det Ene med det Andet, at fra Kon
gens Side var det Giftermaal ham meget vel undt, og der var
ingen Ting i Veien; han fik sirar Gunnild, og Kong Olav var
selv med til deres Bryllup.
Sideu, da Kongen kom op i Gudbrandsdalen, ogsaa paa
Gicesteri, da kom der ogsaa en Veiler til Kongens Moster: Isrid
Gudbrcmdsdctttcr , for hvis Haand Kongen ligeledes raadte, og
det var Thord Gudbrcmdson paa Steig, den mcegtigste Mand i
hele den Egn. Det var en Sag, der vel blev tåget i Vetcent
ning, men gik dog efter modent Overlceg igiennem, saa Thord
fik Isrid, og Kongen sik i Thord en trofast Ven, ber havde saa
meget mere at betyde, som han igien havde mange baade Venner
og Frcender, der alle holdt med hvem han holdt ad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
