Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hcllig-Olavs Eaga. 343
Kongen. Hele Ncesset, sagde han, som gaacr ud i Våndet,
fuldt af Korn hvert Aar. Nu stod der ikle mindre end ti
Gaarde paa det samme Ncrs, og derfor sagde Kongen: jn, der
kunde jo rigtignok avles en stionne Hob Korn; men nu du,
Halvdan, blev han ved, hvad vilde du helst have? Kior, sagde
han. Og hvormcmge Kior stulde saa det vcere? sagde Kongen.
Saamange, sagde Halvdan, at nåar de kom til Vands, stulde
de staae omkriug Vaudingen, saa tykt som Sand. In saa, sagde
Kongen, I er Faders Sonner, kan jeg hore, og vil gierne vcere
knlknusie Bonder.
End du, Harald! sagde Kongen nu, hvad vilde saa du
helst have? Krigskcirle, sagde han. Hvormcmge vilde du da vel
have af dem, sagde Kongen. Jeg vilde have saamange, sagde
han, at de lunde cede alle Broder Halvdcms Kior op til eet
Maaltid. Moder, sagde Olav og loe, vil I troe, der sidder en
Konge i den Krabat!
Hvad der videre blev talt, det veed man ille.
Ni og tredivte Kapitel.
Om Kong Rcrreks Roeve-Streger og Troloshed.
Da Foraaret kom, drog Kong Olav ned ad Stranden til,
tog Sofolk ud, lod giore sive Slibc istcmt», og feilede saa vesterud
til Lindesnces, og saa nordpaa lige op til Hordeland. Paa
denne Reise lod han gaae Bud til alle Heiser og bad dem med
alle de fornemste Bonder i Herreder, som blev tilsagte ved
Navn, at belave sig paa at vcere med ved Stadsen, nåar han
nceste Host drog ud imod stu Fcestcmo, og afhentede hende paa
Grcendserne ved Got-Elven, hvor Gildet stulde staae.
Paa deuue Reise havde Olav den blinde Kong Rcerek med
sig, og i den Anledning har vi adstilligt at fortcelle.
Saasnart nemlig Ncrrels Saar var lcegt, gav Kong Olav
ham to Tjenere til hans Opvartning, lod ham sidde ved Siden
ad sig til Hoibords, og holdt ham baade i Lwemaade og i
Klcrder alle Dage ligesaa fornemt, som han i sin Velmagt havde
holdt sig selv; men immer sad han og suurmulede, og piiute
maa endelig et Ord as ham, var det tvcert og ftudst. For Resten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
