Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
337
Hcllig-Olavs Saga.
Tid, at hver tredie Vinter bereiste Kongerne Oplandet paa
Gicrsteri. Derpaa brod han i Hostens Tid op fra Borg, og
gicestede allerforst Viugulmark, hvor han da, ligesom paa hele
sin Reise, tog Herberge i Udkcmten af hver Boigd, og der maatte
alle Indbyggerne mode, men de fremfor alt som boede mest ås
sides. Ved denne Leilighed saae han Folk efter i Sommene,
hvordan de holdt Christendommen i Hcevd; nåar han fandt, det
gjordes behov, lcerte han dem op at see, og nåar han tras paa
Nogen, der ikke vilde lade Hrdenstabet fare, da blev han reent
af Lave: Somme lod han hcenge og Andre halshugge, Somme
lod han lemlceste, snart paa Arme og snart pnn Veen, eller stak
deres Oine ud, og Somme landsforviste hau, saa hau lod Ingen,
der vcegrede sig ved at give Gud Wren, gaae Ram forbi. Saa
ledes blev han ved hele Fyllet igiennem, star baade Rige og
Fattige over een Kam, og forsynede saa derpaa hvert Herred med
saamange Prcester, som han syntes der kunde behoves.
Med ikke mindre end trehundrede Mnnd, alle vaabenfore,
drog nu Olav ind i Rommelige, og mcerkede strår, at jo hoiere
han kom op i Landet, des mandeligere var det bestilt med Fol
kets Christendom, men han blev alligevel ved, som han havde
begyndt. Troen sinlde hver Mnnd tcekkes, og hvem der ikke vilde
lystre Kongens Ord, ham kom det dyrt at staae.
Der sligt kom den Konge for Oren, som Rommelige laae
under, da syntes han, det var grumme galt fat, saameget mere,
som han fik dagligt Overrent», cif Folk, baade Fattige og Rige,
der klagede ham deres Nod; og han vidste da ikke bedre Raad,
end at tåge op til Hedemarken og tale med Kong Rcerek, som
var den Klogeste nf alle de Smciakonger. Det gjorde han da,
og Frugten af den Samtale var, at der gik Bud op baade til
Gudrod Dctt-Konge og til Kongen paa Hadeland, om de ilke
nok vilde komme og modes paa Hedemarken med Kongerne der,
og med ham i Nommerige, hvorpaa de da heller ikke var sene
til at fare afsted, og snart saae man paa Ningsager fem Konger
paa een Plct, thi Rcerels Broder Ring var den femte.
Samme Konger taltes nu forst ved i Hemmelighet), og han
fra Rommerige ciabnede Modet med en Fortcellillg om Kong
Olavs Reise, om alt det Ustyr han gjorde, saa hvem der havde
Liv og Lemmer, Gods og Hjemstavn kicere, turde ilke knye; thi
han malte ille eet Muk, og ficebte en heel Krigshcer med sig,
Snorre Tturlcson. 22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
