- Project Runeberg -  Norges Konge-Krønike /
8

(1865) [MARC] Author: Snorri Sturluson With: N. F. S. Grundtvig
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og reiste til Jettehjem, avlede der med en Jette fire Sønner og
spændte dem i Tyre-Ham for Ploven. Paa den Maade pløiede
hun hele det Land, som nu kaldes Sølund (Sælland), ud i Havet
vester over mod Odinsø, og hvor det havde ligget, blev et Kiær
eller Morads, som kaldes Løgren og har en Huk for hvert Næs
i Sælland. Herom har man et Vers af Brage hin Gamle,
som saa:

Kong Gylfe han aatte vel Bunker af Guld,
        I Kiste, i Skab, og paa Hylde,
Men Gefjon pløied en Fure i Muld,
        Som der vilde meer til at fylde:
Den Plov gik saa giennem Flint og Kamp,
At Kullen skjultes i Røg og Damp.

Saa gik hendes Plov, som man seiler i Sø,
        Hvor nu ganger Helten med Smelten,
Hun pløied fra Gylfe den yndige Ø
        Med tvende Par Kalve af Vælten;
Med otte Øine de saae, den Gang
Den Holm de lagde til Dane-Vang.


Gefjon blev i Sælland, giftede sig med Odins Søn Skjold
og opslog tilligemed ham sin Bopæl i Leire; men da nu Odin
hørte, at der var saa god Tid paa Land hos Gylfe, saa drog
han østerover til ham, og de to Karle prøvede ret Styrke med
hinanden i Kogleri og Øine-Forblindelse. Imidlertid kunde
Gylfe dog ingenlunde hamle op med Aserne, og da han havde
lært at kiende dem for sine Mestere, stak han Piben ind og gik
paa Forlig. Nu tog Odin sit Sæde ved Mælaren, hvor nu
Gammel-Sigtun ligger, og indrettede der, efter Asernes Skik, et stort
Offer-Sted. Tillige bemægtigede han sig hele Omegnen, under
det Paaskud, at den hørte til Sigtun, og der anviste han
Hofgoderne Bopæl: Njords Gaard hedd Noatun, Freys Upsal, Heimdals
Himlingbjerg, Balders Breideblik, og det var prægtige Herre-Gaarde
allesammen.

Det er sagt for Sandhed, at den Tid As-Odin og hans
Dier kom til Norden, da indførte de og udbredte der adskillige
Kunster, som Folk siden efter havde længe at fare med, men dog
var Odin selv Mesteren for dem alle, thi alt hvad de Andre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:45:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nkongekron/0020.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free