Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. - V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lille, muntert Mandfolk, der hjemme gjorde
sig saa stille og spagfærdig som muligt, for
ikke at blive bemærket af sin Kone, og ude
altid talte sig ind i en Rus af Oprør og
frihedstørstig Voldsomhed, for at glemme Aaget
derhjemme.
Det var Præsten blevet til.
Og nu Hr. Bigum?
Han havde seet ham rede til at kaste Alting
bort for Edeles Kjærlighed, hørt ham fornægte
sig selv og Aanden i sig, hin Lidenskabstime
nede i Haven, og nu talte han stadigt om det
filosofiske Menneskes olympiske Ro over for
Livets vage Hvirvelvinde og dunstfødte
Regnbuer. Hvilken smertelig Foragt vakte ikke det
hos Drengen, og hvor gjorde det ikke Tvivlen
i ham aarvaagen, letblundet! Han vidste jo
ikke, at det, Hr. Bigum hos Menneskene
kaldte med ringe Navne, var anderledes døbt,
naar det gjaldt ham selv, og at hans olympiske
Ro over for det, der satte Menneskene i
Bevægelse, var en Titans foragtende Smil, fuldt
af Erindringer om Titaners Længsler og
Titaners Lidenskaber.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
