Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forbedringer, hans gamle Avlskarl eller
Sognets Ældste efter nøje Overvejelse, meget nøje
Overvejelse, foreslog.
De Kundskaber han i tidligere Dage havde
erhvervet sig, faldt det ham aldrig ind at
anvende; dertil havde han for lidt Tillid til det,
han kaldte Theori og altfor stor Respekt for de,
ved gammel Hævd, ærværdiggjorte
Erfaringssætninger, som de Andre kaldte for det rigtig
Praktiske. I det Hele taget var der Intet hos ham,
som tydede hen paa, at han ikke al sin Tid
havde levet her og levet saaledes. Een lille
Ting dog undtaget. Den nemlig, at han ofte i
halve Timer kunde sidde stille paa et Led eller
en Skjælsten og i sælsom vegetativ Betagenhed
stirre henover den frodigt grønne Rug eller den
gyldne, toptunge Havre. Det havde han
andetstedsfra, det mindede om den gamle Lyhne,
den unge Lyhne.
I sin Verden fandt Bartholine sig ikke
tilrette paa den Maade, saadan straks, paa een
Gang, uden Ophævelse og uden Famlen. Nej,
først klagede hun gjennem hundrede Digteres
Vers, saadan i al hin Tids brede Almindelighed,
over Menneskelivets tusinde Skranker, Baand
og Lænker; og snart var Klagen da klædt som
den høje Vrede, der slynger sin Ordfraade mod
Kejseres Troner og Tyrannernes Fængsler,
snart som den rolige, medlidende Kummer, der
seer Skjønhedens rige Lys vige bort fra en blind
og trællesindet Slægt, kuet og byrdebrudt af
Døgnets ideeløse Travlhed, og atter saa igjen var
Klagens Ham kun som det stille Suk efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
