Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Verker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvad nu indholdet angaar, saa skal komedien
behandle en virkelig begivenhet fra 1504. Selve titelen
gaar vel tilbake til Første Mosebok kap. 30, vers 14
flg., hvor det fortælles at den barnløse Rachel og
den barnerike Lea skinsyk kjæmper om Jakobs
hjerte: „Og Ruben gik ut, der man høstet hvete
og fandt dudaim paa marken; dem bar han hjem
til sin mor Lea. Da sa Rachel til Lea: Gi mig
av din søns dudaim. — Hun svarte : Er det dig
ikke nok at du har tat min mand fra mig, og
du vil nu ta min søns dudaim ? Rachel svarte:
Nu vel, la ham sove hos dig inat for din søns
dudaim . . ." Jeg skal ikke gaa mere i detalj ved
dette bibelske familie-interiør; ikke alle har jo heller
det privilegium paa at tale ugenert som en knæsat
folkeskald som Moses. Men denne urt „dudaim" er
mandragora-roten, som der skal et naturfolks hele
fantasi til for at finde, den ligner et litet
menneskelegeme — nærmest vor marihaand — men som like
fra den urgamle folkemedicin tiltroddes undergjørende
kraft, særlig mot sterilitet, og blev ogsaa brukt som
aphrodisiacum („elskovsdrik").
Personerne i stykket er kjendte og egte
florenti-ner-typer; vi kjender dem f. eks. fra den før nævnte
novelle om Belfagor, og vi møter dem i de ældre
italienske noveller, f. eks. Sacchetti: man har der
doktoren, munken, den lærde, spilopmakeren,
grine-biteren. Allerede ekspositionen i første akt peker paa
en levende scene fra novellen, f. eks. hos Boccaccio,
nemlig den samtale som refereres fra Paris, hvor
338
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
