Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie del - 10. Fangernes sidste timer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Der raadede en dyb stilhed i hytten ovenpaa disse
ord.
Endelig brød majoren tausheden og sagde:
,,Hint sidste middel, mine venner, maa spare-3 til
sidste oieblik— Jeg vil modig tage del i noget, som al-
drig igjen lader sig gjøre om igjen·«
»Jeg taler her ikke om os selv,« sagde Glenarvan,
»vi skal vide at trodse døden, hvorledes den end blir.
Ja. havde vi været alene. vilde jeg mere end engang
have raabt: Mine vennerl lad os forsoge et udfaldl
lad os angribe disse elendigel . . . Men de deri
de . - .« ·
J dette øieblik løftede John matten og talte femog-
tyve indfgdte, som bevogtede indgangen til WaressAtoucn
De havde tændt et stort baal, som lagde et trist
gjenstin over hele pahien
Nogle as de vilde havde lagt sig i nærheden af
ilden, medens- andre stod der ubevægelige og med sine
mørke skikkelser stak grelt as mod den lyse slammevæg·
Men alle rettede de hyppig sinene henimod den til
deres aarvaagenhed betroede hytte.
Det paastaan almindeligvis, at mellem en fange-
vogter, der holder vagt, og en fange, som vil flygte, er
sordelen paa den sidstes side.
J virkeligheden har jo ogsaa den ene en langt
" mere levende interesse end den anden.
Slutteren kan glemme, at han er paa vagt, men
fangen aldrig, at han bliver bevogtet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
