Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - 12. Katastrofen ved Camden-broen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
——387—
vild tilstand levende indfodtl Glenarvan gjorde sig
selv det sporgsmaal, om australierne maaske manglede
paa samme maade her som indianerne i de argentiske
Pampas. Paganel belærte ham imidlertid om, at de
vilde befolker sletterne ved Murray, som ligger et hun-
drede mil længere øst.
»Vi nærmer og nu guldmarkerne,« sagde han.
,,Jnden to dage naar vi de rige egne ved Alexander-
bjergene, et sted, hvor der i aaret 1852 stimlede sammen
en hel sværm af guldgravere De oprindelige beboere
maatte fortraekke ind i de umaadelige ørkener i landets
indre. Uden at det ser ud til det, befinder vi os dog
i civiliseret land, og endnu idag kommer vor vei til at
skjcere jernbanelinjen, som forbinder Murray med havet·
the sandt, mine venner, en jernbane iaustralien er dog
i grunden en sorbausende ting!«
»Og hvorfor det, Paganel?« spurgte Glenarvan.
,,Hvorsor ?! Fordi de to ting, Australien og en
jernbane ikke harmonerer sammenl Aa, jeg ved meget
godt, at J englændere, som er vante til at kolonisere»
de fjerneste besiddelser, som har elektriske telegrafer og
store udstillingeri Ny-Zeeland, at J finder den sag
ganske ligetill Men paa en franskmand gjør det et helt
andet indtryk; det omstyrter alle mine meninger og ansku-
elser om Anstralien.«
»Det kommer deraf, at De retter Deres blik mere
paa sortiden end paa fremtiden,« sagde John Mangles.
»Medgivetl« svarede Paganel. »Menlokomotiver,
der pustende og sionnende farer heii over vilde odemarker,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
