Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - 11. To opdagelsesreisende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
spet terrcen as sandstenss og jernholdige klipper at finde
udspringet til Adelaidefloden, der falder ud i Van Die-
mens-golfen.
Derpaa drog de gjennem Arnhemland, hvor der
voxer utallige knlpalmer, bambustraer, pinjer og penda—
wis. Adelaidefloden blev bredere, dens bredder mere
sumpige, man var i nærheden af havet. .
Tirsdag den 22de juli leirede Stuart sig i sum-
pene ved Fresh-Water; her satte talrige bække, der af-
skar veien, ham i forlegenhed· Han sendte tre af sine
ledlagere ud for at finde en overgang; den næste dag
naaede han, efterat han havde maatte omgaa talrige flad-
bugtninger og ofte var blevet stikkende i sumpige kno-
radser, nogle høiere liggende grwsbevoxede flettet-, der
var bedækket med grupper af gnmmitrær. Her fandtes
der hele skarer med gjæs, og ibis’er og andre yderst sky
vandfugle flagrede omkring. Man traf faa eller ingen
indfødte, kun i det fjerne saa man rogen fra en eller
anden leir stige op. .
Den 24de juli, ni maaneder efter sin afreise fra
Adelaide, brød Stuart op klokken tyve minntter over
otte om morgen, og drog mod nord for endnu samme
dag at naa havet. Landet stiger her let opover og er
dækket af jernerts og vulkanske stenarter; traerne bliver
mindre, og man ser paa dem, at de tilhører sjgregionen
En vid dalsænkning viser sig for beskuerens blikke, i det
sfjerne begrænfet afset tæt buskads. Stuart hørte tyde-
lig stoien fra de larmende bolger, men han sagde intet
ctil sine ledsagere Man trængte igjennem en række vilde ·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
