Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - 21. Som fugl paa kvist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
· « 11- , « -·»;-s."- ––- qs .-.«·-,. , .- .k-,..», »
—196——
»Vi hjælper os uden detl« svarte Paganel( »En
smule tør mose, en solstraale og linsen i min kikkert,
det er alt, hvad vi trænger. De skal faa se, hvordan
vi skal fhre opl Hvem vil hente ved i skogen ?«
,,Jeg,« raabte Robert
Og fulgt af sin ven Wilson, forsvandt han som en
katunge i trceets indre.
Medens de var borte, samlede Paganel tør mose
sammen; han holdt linsen op mod solen, som nu skin-
nede klart, og nogle faa øieblikke efter stod mosen i fyr.
Han havde lagt baalet tilrette paa vaadt lov snetop
paa det sted, hovedgrenene skiller sig ud fra stammen.
Det var et naturligt ildsted, som ikke fremed nogen
brandfare·
Snart efter vendte Wilfon og Robert tilbage med
« en hob tørre kvister, som man kastede ovenpaa mosen·
For at befordre lufttrcekket havde Paganel taget plads
lidt ovenfor baalet, hvor han sad og viftede med sin
kappe. Veden antændtes, og snart spragede flammerne
i veiret fra den improviserede arne.
Derpaa holdt man frokost i al nødtørftighed, thi
man maatte ogsaa tænke paa morgendagen. Oversvøm-
melsen vilde maaske ikke saftage saa hurtigt, som Gle-
narvan haabede, og madforsyningen var jo noksaa be-
grænset. Ombuen bar ingen frugter; men heldigvis
fandtes der en hel meengde æg i de"talrige reder, som
befandt sig bortover i grenene· Denne hjælpekilde var
ingenlunde til at foragte-
!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
