Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tillæg II.
• 341
norsk Dialekt Husketein, af*Öskateinn o: Tryllestav; * Ö s k a kunde
da betegne Elven som den, ved hvilken overnaturlige Væsener udøver
Trolddomsevne, f. Ex. ved at kaare et Menneskeliv til Offer. Eller ogsaa
kunde *Oska betegne «Ønskeelv», d. e. en Elv, hvor der er saa mange.
Fiske, som man ønsker sig; jfr. oldn. öskabyrr, öskavel.
S. 287 Usiua.
Maaske af oldn. ü a, vrimle (af Fisk), -s m a er da Afledningsendelse.
Jfr. f. Ex. oldhøitydsk rosamo, Kødhed (hvortil oldn. rosmhvalr,
Hvalros), oldhøitydsk b r o s a m a, Krumme.
S. 287 Ust-.
Da Ustedalen i Hallingdal er øverste Dal opimod den ubeboede
Fjeldvidde, saa formoder jeg, at Elven Usta indeholder ut (jfr.
Utgaröa-L o k i og Utrast i Dial.). Maaske er Usta en allerede i gammel Tid
opstaaet Forkortning af en endnu ældre Form *Utset-å, afledet af
*tit-s e t r. Jfr. Aasta og Hosta i mine Tillæg (S. 313. 322).
S. 288 † Utrovand. Udtalt ö’tråvattne (ogsaa hørt utrøa).
Vokalskiftet i 1ste Stavelse kunde vække Formodning om, at 1ste Led
var ü- eller ö-. Men A. Kjær gjør mig opmærksom paa, at deri «Norges
Land og Folk», Bd. XII S. 302, under Omtale af Vangens Kirke paa
Voss meddeles: «Et Par Hundrede Skridt fra Kirken paa en Forhøining
kaldet Uttraaen, staar osv.» Derfor synes Utrovand som 1ste Led at
maatte indeholde: *üttroö f. a: en langt ude liggende, betraadt Plads.
S. 288 ? † U v a a s. ■
Kan vistnok være gammelt * U1 i ä s s, uagtet nu 1 udtales i Ordet Ulv
der i Bygden.
S. 288 Vaar-.
Vaaraa kommer ned i Maane ved Vaae (udtalt vaé). Dette skrives
i Wadhe 1501, Waader St. 207 b, Waaer 166-5, 1723. Jeg forstaar ikke,
hvorledes den nuværende Form af Gaardnavnet er opstaaet, hvis Stammen
er V a Ö- med kort a.
S. 288 kan tilføies Yaöla efter Vyölu straumri Digtet
Yng-lingatal, Ynglinga saga Kap. 46 S. 79 (F. J.). Dennes Beliggenhed
er. hidtil ikke sikkert paavist, og jeg skal her ikke indlade mig
paa Spørgsmaalet om denne Strøm og dens Navn.
S. 289 f. Tala.
I Sverige findes paa flere Steder Elvenavnet Valå, ogsaa Valbäck og
Valsjon. Paa Shetland Elvedalen Valadal (Jakobsen S. 202).
S. 290 Vann-.’
Vandøla og Vamberg kan vistnok være udgaaet fra gamle Former paa
’Varm-; jfr. Vermdal i Selbu, som nu udtales væ’nndalen (S. 295).
Vanjolo paa Voss falder i Vangsvandet. 2det Led forekommer ogsaa
i Navnene paa to andre Elve paa Voss, Horjolo og Tesjolo (ved hvis
Udløb Tesdal ligger). Den sidstnævnte Elv udspringer i Nærheden af
Vanjolo, men gaar i ganske anden Retning, mod Øst. Hvis 2det Led
-jolo er, som S. 268 formodet, dannet af Jol, Angelica, saa kunde 1ste
Led i Vanjolo mulig være Præfixet v a n-, som angiver en Mangel.
Forskjelligt synes derimod 2det Led i Elvenavnet Firiola at være.
S. 290 f. Var-.
Mærk Varsjön i Uppvidinge i Värend og Varesjon i Virestad,
Kronobergs län.
Jfr. det oldtydske Elvenavn W a r a, W a r a h a, Först.
S. 291 Varma.
Jfr. den shetlandske Elvedal Wormadal, Wormidal (Jakobsen S. 202 f.).
Mærk ogsaa det oldtydske Elvenavn W a r m a n o u, Först.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
