- Project Runeberg -  Norske Elvenavne /
X

(1904) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forord

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

maa dette have sin Grund i, at de ikke i samme Grad som Gaardnavnene
har været brugte i daglig Tale. De store Vandløb er i vedkommende Dale
selv vel kun blevne kaldte «Elven» eller «Storelven», som det endnu meget
almindelig er Tilfælde. I Nabobygderne har det da ligget nær at betegne
dem som Dalenes Elve. Saaledes har Navne som Lærdalselven,
Stjørdalselven, Værdalselven fæstet sig og er blevne almindelige med Fortrængsel af
det gamle Navn, hvoraf Dalens var dannet. I andre Tilfælde er der af en
Dals Navn, som i Regelen selv er dannet af Elvenavnet, dannet et nyt
Elvenavn paa -døla. Paa lignende Maade er Navnene paa mindre Vandløb gaaet
af Brug, idet man i den nærmeste Omgivelse ikke har havt Brug for anden
Betegnelse end Aaen eller Bækken; derved kunde det oprindelige Navn
lettere gaa i Glemme ogsaa hos fjernere Boende og Veifarende, for hvem
det da kunde falde ligesaa bekvemt at betegne Vandløbet efter en Gaard,
som det flød forbi. Derved er opstaaet den talrigste Klasse af de nyere
Elvenavne, som er traadt istedetfor ældre: Sammensætninger med en Gaards
eller Grænds Navn i Genitiv og -aa eller -bæk. Naar saadanne Vandløb er
noget længere, kan de ofte i forskjellige Dele af sit Løb have Navn efter
forskjellige Gaarde. Meget sjeldnere er saadanne nyere Navne, som uden
Sammensætning er dannede af et Gaardnavn, f. Ex. Lindseta, Skjatveta. I
det her Fremstillede kan der ogsaa delvis ligge en Forklaring til, at
Elvenavnene i Regelen har holdt sig bedre i Fjeld- og Skovtrakter, fordi de her
ikke saa let kunde afløses af Navne, dannede af andre Stedsnavne, som i de
beboede Bygder.

Medens den Klasse af Elvenavne, som er sammensatte med Gaard- eller
Dalnavne, maa ansees for temmelig unge, tildels meget unge, kan dog vist
mange andre af de sammensatte Navne være adskillig gamle, navnlig de,
som er sammensatte med -aa. Det kan i denne Henseende fortjene at
merkes, at naar man gjennemgaar de i Landnámabók nævnte islandske
Elvenavne, vil man kun finde 3 usammensatte; hele den øvrige Mængde
er Sammensætninger med -á (eller -lækr). Jeg anser det dog ikke for
sandsynligt, at noget saadant Navn skulde skrive sig fra de Tider, da de
ældste Elvenavne dannedes.

*



I Anmerkningerne har jeg søgt at give Bidrag til Forstaaelse af
Navnene, dels ved Sammenligning med beslægtede Stedsnavne, dels ved
Fortolkninger. Naar der forelaa Forklaring af noget Navn af O. ßygh, er denne
altid blevet anført. Med Hensyn til de af mig selv forsøgte Navneforklaringer
tilsigter disse kun saavidt muligt at tilfredsstille den almindelige Mands
Lyst til nogenlunde at kjende Navnenes Betydning. Jeg har ved den Maade,
hvorpaa Forklaringerne er givne, søgt at undgaa, at mere eller mindre uvisse
Formodninger om Betydningen skulde blive opfattede som sikker Fortolkning,
og i mange Tilfælde, hvori jeg ikke mente at kunne give en nogenlunde
sandsynlig Forklaring, har jeg undladt at gjøre nogen Bemerkning. Denne
Del af Arbeidet vil dog yde et væsentligt Bidrag til den videnskabelige
Navneforskning ved de af Hr. Professor S. Bugge velvillig meddelte
Bemerkninger, som han yderligere har udfyldt i et Tillæg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:18:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nelvenavne/0012.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free