Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kunstnerisk Selviskhed, som det er muligt at tænke sig hos en saa
bety-delig Begavelse. Derfor var han ingenlunde ulykkelig i sin ¡solerte Stilling,
livor hän det halve Aar streifede om i Sko vene, mens han om Vinteren
læste og skrev, naar hans svage Helbred ikke forbad ham det. Han var
istand til at glæde sig ved Livet, og den Resignation, der forekommer i
hans Boger, er mere end kunstnerisk Stemning. Det er Liv af hans Liv,
og naar han etsteds siger, at det at leve i Storhed ikke er det Hoieste, saa
hænger denne Udtalelse paa det Noieste sammen med hans hele Personlighed.
Denne Personlighed var desuden sky og blufærdig. Elster kunde
være djerv i sin Polemik, men livor han i det Selskabelige eller Ofientlige
skulde komme i Berorelse med den brutale Virkelighed, der trak hans fine
og sensible Natur sig sammen.
Derfor var det Haandverksmæssige i Journalistiken en
Modbydelig-hCd for ham, og det var pudsigt at liare ham fortælle om en Begravelsc,
livor han modte som Referent. Han skammede sig ved at folge et
Men-neske til Jorden, som var ham ganske ligegyldigt, og da han skulde have
en Fortegnelse over Ligfolgets Notabiliteter til sit Blad, krob han undselig
ind i et Portrum, livor en mere kyndig og mindre blufærdig Kollega gav
ham de fornodne Oplysninger.
Efter alt dette vil man kunne forstaa, at Opholdet i en liden afsides
By for ham ikke blev et saa lidelsesfuldt Exil, som det vilde have været
for de Fleste, og den forste Autoritet, livor det gjælder hans daglige Liv,
liar i et privat Brev udtalt, at Mangelen paa Anerkjendelse neppe har
for-bitret ham en eneste Dag af hans Liv. »Han havde et saa muntert og
jevnt Sind,« skriver hans Hustru, »en saa lykkelig Evne til at nyde de
Glæ-der, Livet bod ham, og til at leve rigt og varmt, at de Skuffelser, der
vilde forbitret de Fleste, paa ingen Maade formorkede hans Sind.«
Men skjont de Egenskaber, vi her har fremlïævet, ogsaa kaster et
Lys over Aarsagerne til hans sparsomme Produktion, saa er der dog endnu
en Faktor, som ikke maa glemmes; det er det Samfund, livori han levede.
I lans Xærmeste fortæller om Grunden til hans sidste Sygdom, at
han havde siddet inde paa et Redaktionskontor og skrevet en Artikel, og
at lian, da han kom ud fra den hede Stue, glemte at knappe sin Frakke til.
Han gik et Oieblik i sine egne Tanker henover Gaden, indtil han pludselig
falte et isnende Stik i Brystet. Hurtig knappede han igjen ; men da var
det for sent, — dette Oieblik dræbte ham. Da han kom hjem, gik han
tilsengs, — en Uges Tid efter var han dod. Det kostede ham Livet, at
han et Oieblik glemte, hvor langt han var mod Nord.
Aandelig tait liar den raakolde Atmosfære, hvorunder vi lever, havt
sin Indflydelse paa Kristian Elster og dræbt mangen en fin Spire, — derom
kan man ikke være i Tvivl. En Natur som hans, der var saa langsom til
at skyde Vekst, trængte Sol og Varme og kjærlige Impulser. Det kunde
vore trange, travle Forhold ikke give.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
