Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Begyndeisen af Ottiaarene forlod Janson sit Fsedrelarid for at overtagc
en Stilling som unitarisk Prest i Amerika, livor han allerede tidligere havde
vaeret og lioklt Forelaesninger. Han havde opgivet sin Virksomhed i Gausdal, og
han er nu, siger han selv i en Tale, som han holdt i Bergen den 31 te Juli 1SS2,
t ra: t af at reise om paa Foredragsreiser, ofte hele Fjerdingaar skilt fra sin
Familje; han laenges efter en mere indskraenket Virksomhed i en stiile Kreds,
livor han kunde se Frugter af sit Arbeide; men en saadan Virksomhed kan
han ikke linde i Xorge paa Grund af sine politiske og religiöse Anskueíser.
At Amerika — eller rettere de norske Samfund derhenne — heller ikke er
noget Eldorado, liar han vist i den merkelige Bog, som han for et Aars Tid
siden sendte hjem: Praeriens Saga. Den forekommer os at v;ere det
Origina-leste og Kraftigste, Janson har skrovet. Med stor Sandhedskjaerlighed har
den gamle Bondefortaeller lier skildrot, hvorledes norsk Bondcraahed tager
sig ud i amerikansk fri Tilstand eller dresseret af religiös Borncrthed. Denne
Skildring b aeres af dyb og mandig Indignation, og livor man tvivler om
Paa-lideligheden, er Grunden kun den, at Digteren ikke har betaenkt, hvad der
kraeves for at gjore saadanne utrolige Tilstande trolige. En liden naiv Note,
der meddeler, at »i Amerika er ingen Ting usandsynligt«, udretter i saa
Henseende ikke stort. Hvad vi traenger, er enten drastiske Drag —
saale-des som de f. Eks. findes hos de amerikanske Forfattere selv — eller en
bred Skildring af Millieuet eller en fin Analyse af Typerne; men skjont man
undertiden savner dette i Jansons Bog, modtager man dog et sterkt Indtryk,
fordi Digteren aldrig liar vairet mere personlig nrervaerende i sit Stof end
ved denne Leilighed. Han synes—lig andre Emigranter — at have ryddet
sig Land i det fjerne Vesten, og skal vi domine efter det Glimt, vi i
Praeriens Saga har faaet af dette Land, saa har det vaeret en Amerikareise vaerd.
Aa t tan da St y k ket.
Af „Liv“.
Kor skal dat ganga, naar Armen min
dovnar i Strid og Moda,
kor skal dat ganga, naar Foten stinn
berre kan kvila og bloda?
Stakkars heimlause Barnet mitt,
kor kann du endaa sova?
lengtar du inkje aat Fader din tidt,
aat Vogga og Mat og Stova?
Songen hennar Liv yver Barnet sitt.
Xo eg vankar, baad’ mod og saar.
dar, som eg fram kann vinna,
undrast paa, um eg Huset naar.
dar Fa’r din og Gud er inne.
Stakkars fredlausa Barnet mitt,
vigd med dei heitaste Taaror,
kor skal dat ganga, naar dat gjeng kvit;
ute i Straum og Baaror?
Stakkars skuldlause Barnet mitt,
enn du tar v inkje graata,
enn eg orkar og skodar vidt,
um Augo mine er vaate.
Kvil deg berre her i min Aim,
lat du so Regnet hylja,
Ii aa ra, Bolge.
stinn, stir. — mod, triet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
