Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Se, al denne jammer og nod var spart,
var bien bleven mus, da blomsten blev
kart.
Og alt kunde endt så godt og smukt,
var musen bleven spurv, da karten blev
frugt.’
Ballonbrev
til en svensk Dame.
Dresden, i December 1870.
Ja, jeg frister det idag,
jeg, som ved min tausheds lrengde,
tvert mod alle lufters mrengde,
frygter jeg har tabt min sag, —
jeg, som loer fra Stockholm, bunden
af en takskyld uden lige,
grested Faraonens rige,
löfted Isis-slorets flige, —
og til dato kunde svige,
hvad med haanden og med munden
jeg paa »Lyran« sidste kvelden
både loved og besvor, —
nemlig: med et skrevet ord
at betale lidt paa gaslden.
Tör jeg? Har jeg endnu ret?
Ak, Gud-nå’s, hvem spor om retten?
Xuomstunder skilles trajtten
af et magtsprog ret og slet.
Altså kort og godt: jeg vil;
men paa anti-preussisk måde;
ej i kraft af ret for nåde.
Vajr mig stumme flygtning mild!
Her jeg lever paa en vis,
som de lever i Paris.
Svasre tyske floskelhelte,
som med vold vil verden vaslte,
pral og skrål og flag paa stang,
Wacht am Rhein<, som kaldes sang,—
det er mit cernerings-belte.
De kan tro, at mangen gang
kendes kredsen knap og trang.
01hus-snak, politisering,
er min koterstegs servering,
og i stadsavisens spalter,
hvor den tyske verskunst halter,
diskes op den kost, mig gotter,
som en fransk ragout af rotter. —
Vrerre dog, når genlyds-toner
fra vort Nord hid over slår;
när mit hab mod lys og vår
skydes ned af plebs-kanoner;
når i räheds-kravet hviner
fremtids himmelsprnengte miner,
og jeg våbenstrekket står
på en brusten droms ruiner.
Altsaa er, for ej at lyve,
noden det, som nu mig drev
til at sende Dem et brev, —
og jeg lar ballonen flyve.
Duer har jeg ingen af;
duer er jo håbets fugle,
og i denne klamme grav
bygger hare ravn og ugle.
Men per ravn, per ugle, skikke
brev til Damer, duger ikke.
Nu da — som De ved, ifjor,
dengang Mälar-himlen mulned,
frosten skar og lovet gulned,
ned til Deltas vang jeg foer.
Der var sol og sommerdage.
Lyset slog med blink tilbage,
som hos os en brae fra fjorden.
Palmelunden, sykomoren,
skygged blågron over jorden;
Beduinen og hans mage,
bären hoit paa dromedaren,
så vi gennem orknen drage.
Forste gang en uerfaren
nordbo så det, skreg han studsende:
smine Herrer, ser De strudsene?«
Fra Cairo opad Nilen
floj vi på »Ferus« som pilen,
grested Cheops-pyramiden,
hvor Napoleon proklamerte,
medens sfinxen mediterte
både för og da og siden.
Beni Hassans kongegrave
krob vi ind i på vor mave.
Seklerne har hasrget stygt dem;
hver en tidsberegning brister;
kun så meget får man ud, —
tor man tro egyptologer, —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
