Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gerning i sin sidste stund! At snette
igang hjul og lodder og löftestaenger i
kongens og hertugens sjajle; saette dem
slig igang, at ingen magt ])å jorden kan
stanse dem; kan jeg det, da bliver jeg
jo ved at leve, leve i mit vaerk, — og
naar det kommer til stykket, sa er det
kanske det, som kaldes udödelighed.—
Trostelige, svalende tanker, hvor I gor
den gamle mand godt! puster ud og
strsek-ker sig boliageligt på bamken. Diabolus har
vaeret hårdt efter mig ikveld. Det er
fölgen afat ligge ledig; otiumestpulvis
— pulveris — nå, ligegodt med latinen,
— Diabolus skal ikke fa magt over mig
mere; jeg vil vaire virksom til det sidste;
jeg vil —; hvor de helger derinde —
banker; Viljam kommer ud. Sig dem, de skal
tie; de forstyrrer mig. Kongen og
her-tugen kommer snart, jeg har store ting
at taanke på.
Sira Viljam.
Herre, skal jeg da —?
Bisp Nikolas.
Byde dem holde op en stund, så jeg
kan trenke i ro. Se der, tag op det
brev, der ligger på gulvet. — Godt.
Giv mig så hid papirerne —
Sira V i 1 j a m
fgar til skrivebordet .
Hvilke, herrer
Bisp Ni kolas.
Ligegodt —; de med segl for; de,
som ligger överst. — Så; gå nu ind og
sig, de skal vsere stille. Viljam gar.. Dö, og
dog råde i Norge! Dö, og stelle det sä, at
ingen mand kommer til at höjne sig et
hoved o]) over alle andre. Tusende
veje kunde lxere frem til det mål; men
der kan kun vaere en, som duger; —
den gaelder det at finde, — den gadder
det at slå ind på. — Ha! Vejen ligger
jo så mer, så nrer! Ja slig skal det
vaere. Jeg holder loftet; hertugen skal
få brevet i sine hajnder; — men
kon-gen — hm, han skal få tvivlens brod i
sit hjerte. Håkon er a;rlig, som de
kal-der det; med troen på sig sel v, og pä
sin ret, vil meget faide i ham. Begge
skal tvivle og tro, vippe op og ned,
aldrig finde fast grund under foden, —
perpetitinn mobile! — Men vil Häkon
fajste lid til mit udsagn? Det vil han;
jeg er jo en döende mand; jeg skal
fodre ham med sandhed iforvejen. —
Krrefterne svigter, men sjaden friskner;
— jeg ligger ikke på sottesengen tenger,
jeg sidder i min arbejdsstue, jeg vil
ar-bejde den sidste nat, arbejde — til lyset
slukner —
Hertug Skule
kommer ind fra hoj re og går frem mod bispen .
Fred og hilsen, aervaerdige herre! Jeg
hörer, det står ilde med jer.
Bisp Ni kolas.
Jeg er et lig i knop, gode hertug;
inat springer jeg ud; imorgen kan det
kendes, hvor jeg dufter.
Hertug Skule.
Alt inat, siger I?
Bisp Nikolas.
Mester Sigard siger: om en time.
Hertug Skule.
Og Trond prests brev —?
B i sj) Nikolas.
Tainker I endnu på det?
Hertug Skule.
Det kommer aldrig af mine tanker.
Bisp Ni ko las.
Kongen har gjort eder til hertug;
ingen mand har bäret hertugnavn i Norge,
för I.
Hertug Skule.
Straakker ikke til. Kr Håkon den
urette, så må jeg have alt!
Bisp Ni kol as.
Hu, her er koldt herinde; det isner
mig igennem alle lemmer.
Hertug Skule.
Trond prests brev, herre! For Guds,
den almiegtiges skyld, — har I det?
Bisp Nikolas.
Jeg ved ialfald, hvor det kan findes.
Hertug Skule.
Så sig det, sig det!
Bisp N i k o 1 a s.
Vent —
Hertug Skule.
Nej, nej, — nyt tiden; jeg ser det
lakker stasrkt, — og kongen kommer jo
hid, er mig sagt.
Bisp Nikolas.
Ja, kongen kommer; derafser I bedst,
at jeg sorger for eders sag, selv nu.
Hertug Skule.
Hvad er eders agt?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
