Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hende tiltalt og straffet. De vare begge
Politiet bekjendte som drikfreldige.
Arrestantinden forklarede selv Sagen
saa-ledes, efteråt hun havde hort Modpartens
Anke:
: Hr. Fuldmregtig! Politiet kjender
inig, det ved jeg nok. Det kjender mig
altfor godt, det ved jeg ogsaa. Hvad
jeg har gjort, lider jeg selv vserst for.
Men kan der her for Retten staa frem
et eneste Menneske og sige, at jeg har
lyvet et halvt Ord nogensinde, eller at
jeg har stjaalet saa mye, som der kan
ligge ind paa 0iet mit, eller at jeg
hid-tils har fornrermet noget Menneske,
und-tagen mig selv, i Ord eller Gjerning,
vil jeg vre re strafskyldig til den hoieste
Straf. Derfor kan Fuldmiegtigen tro,
det er sandt, hvad jeg nu skal fortrelle.
Ser Dem vel, jeg har boet nogen Tid
hos Maren Dampbaad, som nu klager
over mig, og hjulpet hende med, hvad
der kunde falde sig i Huset og udenfor
Huset. Meningen var rigtignok, at jeg
bare skulde vrere til indvortes Br«g,
men hun har taget mig til udvortes
Brug ogsaa, uden at jeg har sagt et ondt
Ord derimod. Saa var det nu
igaar-morges. Det var saa knagende koldt,
at der var ingen Maade paa det, ja,
saa at jeg syntes nresten Hjertet
stork-nede i Livet paa mig, bare jeg kom
udenfor Doren. Saa bad Dampbaaden
mig, at jeg skulde gaa paa Torvet med
Kurvene og srelge Stentoi for hende: for
den Trafiken driver hun nu for Tiden.
Aftenen forud havde der ikke vreret
Madsmulen i Huset, og den Morgenen
var en Skillings Rugkage al den Mad,
der var at faa, og naar den blev delt
mellem Maren, I latteren hendes, den
vesle Jentungen, som hun har taget til
sig, mig og begge de Arbeidskarene,
som bor paa samme Vrerelset som vi,
saa var det ikke stor Brodsmule, som
kom paa hver Mund, og det var ikke
stor Tidsspilde i det Maaltid. Heller
ikke tog det lang Tid at fortrere den
Draabe svart Kaffe, som fandtes, og da
det var gjort, saa ruslede jeg hen paa
Torvet og satte mig ned der med
Kurvene. Handelen gik brav nok, det var
Synd at sige Andet; for for Middag
havde jeg solgt for 2 Mark og saaledes
tjent 2 Skilling; for 1 Skill. paa Marken
skulde jeg have for min Del. Det var
saa koldt, at Folk ikke gav sig Tid til
at gaa, men lob gjennem Gaderne, og
naar jeg tog i Stentoiet med bare
Fin-grene, hang de fast. Det var derfor
ikke at undres paa, at jeg, da det led
lidt op paa Dagen, nresten var
stivfros-sen, trods jeg havde en rigtig god vateret
Slobrok paa. Derfor saa vilde jeg rore
lidt paa mig, og gik udover Storgaden,
og ind til en liden, vakker, fed Frue,
som pleiede kjobe Stentoi af mig. Hun
gav mig af sin Godhed, og uden at jeg
opfordred’ hende til det, 4 Skilling. Jeg
havde da 6 Skill. Saa rig havde jeg
ikke vreret paa lang Tid, og saa tienkte
jeg: »Det kunde da vrere morrosamt
at vide, hvorledes hun Lena Skorpionen
har det idag,« tienkte jeg, og dermed
ruslede jeg ud i Fjerdingen til hende.
Da jeg kom ind i Stuen, var det saa
koldt der, som paa Gaden, og
Skorpionen laa i Sengen. »Hutetu!« sa’e jeg,
»hvor her var kalt.« »Ja slig Kulde er
ikke varmere,« sa’e hun. »Og hvor
her er frelt mörkt da,« sa’e jeg. »Ja,
det kan ikke vrere lysere,« sa’e hun,
»naar Isen ligger tommetyk paa Ruden,
og Rimen ligger tret udenpaa Isen,«
sa’e hun. »Men er du da syg Lena,«
sa’e jeg, »siden du ligger?« »Nei,« sa’e
hun, »syg er jeg just ikke, men jeg har
ikke Raad til at vrere oppe idag, for
jeg har ikke saa mye som 2 Skilling til
Ved, derfor ligger jeg,« sa’e hun.
»Des-foruden,« sa’e hun, »staar det store
Tor-klredet mit i Pant hosHokeren for
Brrende-vin ogMad,« sa’e hun; »Kjolen har jeg
maattet stikke i Ruden, söm de
Fylle-fanterne, som vare herinde igaaraftes,
sloge itu, og de andre Fillerne har jeg
maattet dytte i Sprrekkerne rundt 0111 i
Vreggene,c sa’e hun; »for her trrekker
det altfor frelt,« sa’e hun. »Men hvor
er Ungen din henne da, Lena?« sa’e jeg;
for jeg vidste, hun havde en liden fem
Maaneders gammel Gutunge, som jeg
ikke saa. »Aa, han ligger her nede
ved Beina mine,« sa’e hun, og dermed
dytte, stoppe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
